PrintRapport over kommunale anlægsinvesteringer
For fjerde år i træk har Nohr-Con udarbejdet en rapport over kommunernes samlede anlægsinvesteringer. Rapporten gennemgår udførligt kommunernes anlægsbudgetter for 2012 og 2013. Du får overblik over kommunernes anlægsinvesteringer, og dermed hvilke kommuner, der planlægger at investere i forskellige anlægsområder, fx skolebyggeri, ældreområdet, byudvikling eller kultur og fritid. Rapporten er tænkt som et værktøj til byggeriets aktører til at få indsigt i, hvor og hvornår projekterne kommer.
Om rapporten udgivet i 2012:
Kommunerne anlægger for knap 22 milliarder i 2012
I år indeholder rapporten endnu flere diagrammer, der bl.a. giver dig overblik over, hvilke regioner der investerer mest, og hvilke kommuner der investerer mest i de forskellige områder.
I rapporten fremgår det, at kommunerne landet over tilsammen planlægger anlægsinvesteringer for over 22 milliarder kr. i 2012 og ca. 16 milliarder kr. i 2013. De planlagte investeringer er i forhold til sidste år steget for samtlige regioner – i alt er der tale om en stigning fra ca. 17 mia. DKK i 2011 til ca. 22 mia. DKK i 2012 – altså en stigning på ca. 5 mia. DKK.
Rapporten tager udgangspunkt i kommunernes egne budgetter for 2012-2013, og opgørelsen viser, at Vejområdet er det anlægsområde, kommunerne planlægger at investere mest i i 2012, efterfulgt af skoleområdet og dernæst i byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger: Vejområdet for ca. 4,1 mia. DKK, Skoleområdet for ca. 3,8 mia. DKK, Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger for ca. 2,5 mia. DKK.
Rapporten viser, hvilke kommuner, der planlægger investeringer på de forskellige anlægsområder og medtager også de kommuner, der planlægger investeringer i forsyning.
Rapporten kan købes i trykt form for 1895 kr. ekskl. moms ved henvendelse til e-mail adressen:
info@nohr-con.com.
