Print Faktaark om Udbudsrådets analyse af barrierer for konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor

22. Januar 2010

Tilbage til nyhedsliste

22-01-2010
OK
4/0403-0300-0006
/ST-KS
UDBUDSRÅDET
Sekretariatet


Barriereanalysens hovedkonklusioner
Hovedkonklusionerne vedr. barrierer for offentlige aktørers konkurrenceudsættelse
er:
· Holdningsmæssige og økonomiske barrierer (som fx omkostninger
ved at gennemføre udbud) er de to væsentligste barrierer mod øget
brug af konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor.
· Holdningsmæssige barrierer synes mere udbredte i kommunerne end
i staten og hos regionerne.
· I godt en tredjedel af kommunerne har man undladt at udbyde opgaver,
fordi kommunen ikke har overvejet, om opgaverne er udbudsegnede
og derfor løser opgaverne internt som hidtil. I disse tilfælde
kommer konkurrenceudsættelse af de pågældende opgaver ikke på
dagsordnen i kommunen.
· Hovedparten af de offentlige myndigheder undlader at udbyde opgaver,
fordi de vurderer, at der ikke er økonomiske og kvalitetsmæssige
gevinster forbundet hermed. Samtidig undersøger alene under 10
pct. af kommunerne altid de økonomiske gevinster, før en opgave
udbydes.
· Omkostningerne ved at udbyde opgaver opleves som en væsentlig
barriere for de offentlige myndigheder.
· Uklarhed om grænserne for dialog med private leverandører skaber
visse barrierer i udbudsprocessen.
· Det opfattes af nogle som en væsentlig barriere, at der er forskel på
offentlige myndigheders og private leverandørers omkostninger ved
klagebehandlingen i Klagenævnet for udbud.
· Kompetencetabet ved udlicitering samt fraværet af et velfungerende
marked opfattes af nogle som en barriere.
· Offentlige myndigheders organisering af indkøb og udbud spiller en
afgørende rolle i forhold de oplevede barrierer.

Hovedkonklusionerne vedr. private leverandørers barrierer ved salg til den
offentlige sektor er:
· De to væsentligste barrierer for private leverandørers salg til den offentlige
sektor er samlet set økonomiske barrierer (som fx omkostninger
ved at udarbejde et tilbud) og barrierer i tilbuds- og udbudsprocessen.
· Omkostningerne ved at byde på en opgave opfattes som en væsentlig
barriere for hovedparten af de private leverandører. Alene 20 pct. af
de private leverandører oplever stort set aldrig, at omkostningerne
ved at byde er for høje.
· 40 pct. af virksomhederne oplever dokumentationskravene i udbuddene
som høje.
· Variationen i både udbudsmaterialet og dokumentationskravene fra
myndighed til myndighed på samme opgavetype opleves af mange
virksomheder som en væsentlig barriere, der bl.a. er med til at øge
omkostningerne og udfordringerne ved at lave tilbud.
· 44 pct. af virksomhederne finder, at de offentlige indkøberes fokus
på pris begrænser muligheden for produktudvikling og innovation.
· Uklarhed om, hvilke grænser EU’s udbudsdirektiv sætter for dialogen
mellem offentlige og private aktører før et udbud, opleves som
en barriere, der ligeledes bremser produktudvikling og innovation.

Udbudsrådets anbefalinger og initiativer på baggrund af barriereanalysen
Udbudsrådet anbefaler:
· At erhvervsorganisationerne iværksætter initiativer, der kan styrke
tilbudsgivernes kompetencer og viden om tilbudsprocessen i den offentlige
sektor.
· At KL, Danske Regioner og Finansministeriet fortsat understøtter
den igangværende prioritering og professionalisering af udbud og
indkøb hos de offentlige myndigheder.
· At Udbudsportalen og Danske Regioner fortsætter med at udarbejde
skabeloner for udbud og standarder for, hvilken type dokumentationskrav
der stilles på udvalgte opgavetyper og opgavestørrelser.
· At Udbudsportalen samler eksisterende basisviden for nye medarbejdere
i både udbuds- og tilbudsprocesser ét sted.
Derudover vil Udbudsrådet tage initiativ til:
· At udarbejde en praktisk vejledning vedrørende grænserne for dialog
som følge af forhandlingsforbuddet.
· At iværksætte en analyse af, i hvilket omfang funktionsudbud med
fordel kan anvendes.
· At skabe et overblik over eksisterende fora for udveksling af erfaringer
mellem offentlige og private aktører, herunder på sektorniveau.

Om barriereanalysen
· Analysen er udarbejdet af Udbudsrådets sekretariat i perioden august-
november 2009.
· Barriereanalysen dækker både de barrierer, offentlige aktører møder
i forbindelse med konkurrenceudsættelse og de barrierer private aktører
møder, når de handler med den offentlige sektor.
· Barriererne er undersøgt gennem:
o Desk review af eksisterende undersøgelser af barrierer.
o Spørgeskemaundersøgelser til hhv. regionerne og virksomheder.
o Møder med Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI),
Økonomistyrelsen, Greve Kommune og Københavns Kommune.
o Møder med ISS, Falck, Aleris og Forenede Service.
o Workshop med KL, Danske Regioner, Finansministeriet og
Indenrigs- og Socialministeriet og Sundhedsministeriet.
o Workshop med DI, Danske Erhverv, Dansk Byggeri, Landbrug
& Fødevarer og Håndværksrådet.