Print Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens klageudtalelse af 6. maj 2011: Klage over Aabenraa Kommunes udbud af totalrådgivningsaftale for Fladhøj Skole, Rugkobbel Skole og Høje Kolstrup Skole
06. Maj 2011
4/0420-8901-0360
/BTP
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 20. december 2010 modtaget en klage over Aabenraa Kommunes udbud af totalrådgivningsaftale for Fladhøj Skole, Rugkobbel Skole og Høje Kolstrup Skole.
Det er klagers opfattelse, at Aabenraa Kommune har handlet i strid med udbudsreglerne i forbindelse med vurdering af tilbuddene i forhold til underkriteriet pris, idet kommunen ikke har tildelt de billigste tilbud højest point.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 18. februar 2011 anmodet Aabenraa Kommune om at fremsende kommentarer til klagen, hvilket kommunen har gjort ved skrivelse af 12. april 2011.
Sagens faktiske omstændigheder
Aabenraa Kommune har den 23. august 2010 foretaget en national annoncering af tre delaftaler vedrørende totalrådgivning for henholdsvis Fladhøj Skole, Rugkobbel Skole og Høje Kolstrup Skole.
Tildelingskriteriet er for alle tre aftaler ”det økonomisk mest fordelagtige tilbud” vurderet ud fra følgende underkriterier:
-
Pris (25 %)
-
Reference (25 %)
-
Faglig Kompetence/bemanding (40 %)
-
Nærhed/tilkald (10 %)
Det fremgår af udbudsmaterialet, at for så vidt angår underkriteriet pris, beregnes rådgiverhonoraret som en procentdel af entreprisesummen. Det er ikke herudover nærmere beskrevet i udbudsmaterialet, hvorledes Aabenraa Kommune vil vurdere tilbuddene på baggrund af underkriteriet pris.
Klager har tilbudt en pris på 5,24 % af entreprisesummen for hver af de tre skole, og et samlet tilbud på 4,99 %, såfremt de får tildelt alle tre kontrakter.
Aabenraa Kommune har ved skrivelse af 23. september 2010 meddelt tilbudsgiverne, hvilke rådgivere kommunen har tildelt de tre kontrakter. Klager er ikke tildelt nogen af kontrakterne.
På baggrund af en henvendelse fra klager, har Aabenraa Kommune oplyst til klager, at kommunen ved vurdering af tilbuddene ud fra underkriteriet pris har anvendt følgende pristabel:
|
13 % ≤ |
5 point |
|
12 - 12,99 % |
10 point |
|
11 - 11,99 % |
15 point |
|
10 - 10,99 % |
20 point |
|
8 - 9,99 % |
25 point |
|
7 - 7,99 % |
20 point |
|
6 - 6,99 % |
15 point |
|
5 - 5,99 % |
10 point |
|
≥ 4,99 % |
5 point |
Honorarsats på mellem 8-10 % af entreprisesummen har således fået tildelt højest point, mens satser, som ligger højere eller lavere end dette interval, har fået tildelt lavere point.
Aabenraa Kommune har i skrivelse af 12. april 2011 til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udtalt følgende vedrørende den anvendte pointmodel:
”Aabenraa Kommune mener ikke, at prismodellen skulle være offentlig. Den ligger op til at man skal give et sagligt bud hvor der stadig er priskonkurrence.
Alle tilbudsgivere har haft adgang til de samme oplysninger og er blevet behandlet ens.
(…)
Ved et anlægsarbejde i Aabenraa Kommune lægges en stor del af ansvaret for sikkerhed, skitser, projektering, udbud, tilsyn ved opførelse, aflevering, økonomistyring m.m. ud til totalrådgiveren. Totalrådgiveren er Aabenraa Kommunes ’øjne og øre’ gennem hele byggefasen og refererer tilbage til Aabenraa Kommunes Bygherrerepræsentant. Det er af stor vigtighed for kommunen, at denne ydelse opfyldes. (…)
(…) Erfaringer, viser at den ydelse vi ønsker kan gøres for 8-10 % i totalrådgivningshonorar af entreprenør udgiften. Dette gør, at Aabenraa Kommune ved at opgaven kan gennemføres, kvalitetsmæssigt forsvarligt af totalrådgiver.
(…)
Konsekvens ved lavt bud.
En typisk fordeling af honoraret i processen vil være, at 80% udbetales i projekteringsfasen og 20% i tilsynsfasen. Indgår rådgiver med en lav pris, udbydes der gerne et ringere udbudsmateriale og dermed flere spørgsmål fra håndværkerne. Dette medfører ofte et øget behov for tilsyn og afklaring på byggepladsen. Hvis størstedelen af honoraret er brugt i projekteringsfasen, er der ikke økonomi til at følge op på byggeriet (tilsynet). Dette kan medføre forringet kvalitet af byggeriet, mindre fokus på sikkerheden m.m. i form af færre forsøg på byggepladsen end behovet er.”
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering
Det skal for god ordens skyld bemærkes, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke har kompetence til at træffe afgørelser i konkrete sager om udbud, og således hverken kan nedlægge forbud eller udstede påbud.
Når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen behandler konkrete sager om udbud, er det med henblik på, at man på baggrund af en uformel konfliktløsning kan rette op på eventuelle fejl, der måtte være begået under en udbudsprocedure, eller at yde rådgivning til en ordregivende myndighed, således at risikoen for en klagesag minimeres.
Der skal samtidig gøres opmærksom på, at Klagenævnet for Udbud ikke nødvendigvis vil dele Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal herefter vejledende udtale følgende:
Ved annoncering efter tilbudslovens afsnit II skal ordregiver angive kriteriet for tildeling af kontrakten i annoncen, jf. tilbudslovens § 15 c, stk. 4. Ordregiver er i den sammenhæng frit stillet til at anvende det tildelingskriterium, som ordregiver finder nødvendigt og relevant.
For at tilbudsgiverne ikke bliver i tvivl om vurderingsgrundlaget, skal ordregiver, når ordregiver anvender generelle underkriterier som fx pris, i udbudsmaterialet redegøre nærmere for, hvad der forstås ved underkriterierne, herunder hvis ordregiver lægger særligt vægt på bestemte forhold. Det skal med andre ord være tydeligt, hvad ordregiver sigter til med et underkriterium.
Klagenævnet for Udbud har i kendelse af 14. juli 2009 taget stilling til, hvorvidt anvendelse af en evalueringsmodel, der indebærer at et dyrere tilbud kan opnå en bedre score end et billigere, er i strid med ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet. I sagen havde ordregiver ved evaluering af tilbuddene i henhold til underkriterierne ”Økonomi, anskaffelse” og ”Økonomi, drift” evalueret tilbuddene på baggrund af seks delkriterier, som vægtede mellem 5 % og 35 %. Delkriterierne og vægtningen heraf fremgik ikke af udbudsmaterialet. Klagenævnet udtalte i sagen følgende (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens understregning)
”De to underkriterier vedrørende den tilbudte pris, ”10. Økonomi, anskaffelse” og ”11. Økonomi, drift” er fastsat til en samlet vægt på 20 %. Evaluering af tilbuddene med hensyn til disse underkriterier skal ske ved en objektiv sammenligning af de tilbudte priser for anskaffelse og drift. Der er ikke fastsat delkriterier til disse underkriterier, og tilbudsgiverne var berettigede til ved dette kvantitative underkriterium at gå ud fra, at der skulle ske sammenligning af tilbuddene ’krone for krone’. (…) De 6 forskellige delkriterier er vægtet fra 35 % til 5 % og er ikke henført til de 2 fastsatte underkriterier. (…) Tilbudsgiverne har på denne baggrund ikke ved afgivelsen af tilbud haft mulighed for at gennemskue, hvorledes et tilbud skulle sammensættes for så vidt angår pris for at opnå den gunstigste konkurrencesituation.”
Det er således i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed ikke at sammenligne tilbuddene krone for krone, når ikke andet fremgår af udbudsmaterialet.
I nærværende sag har Aabenraa Kommune angivet i udbudsmaterialet, at tilbudsgiverne skal angive rådgiverhonoraret som en procentdel af entreprisesummen. Aabenraa Kommune har ikke herudover beskrevet, hvad der lægges vægt på ved vurdering af tilbuddene i forhold til underkriteriet pris. Tilbudsgiverne har derfor efter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens umiddelbare opfattelse – naturligt – kunnet forvente, at et billigere tilbud ville opnå en bedre bedømmelse end et dyrere tilbud.
Det er på denne baggrund Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering, at Aabenraa Kommune har handlet i strid med ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet ved at anvende en prisevalueringsmodel, der indebærer, at det billigste tilbud ikke nødvendigvis opnår den bedste bedømmelse, da dette ikke fremgår klart af udbudsmaterialet.
Sammenfatning
Det er sammenfattende Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering, at Aabenraa Kommune i nærværende sag har handlet i strid med ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet ved at anvende en prisevalueringsmodel, der indebærer, at det billigste tilbud ikke nødvendigvis opnår den bedste bedømmelse, da dette ikke fremgår klart af udbudsmaterialet.
Klagenævnet for Udbud
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal endvidere for god ordens skyld gøre opmærksom på, at enhver med retlig interesse heri har mulighed for at indbringe sagen for Klagenævnet for Udbud.
Klagenævnet kan i henhold til § 3 i Lov om Klagenævnet for Udbud behandle klager vedrørende overtrædelse af udbudsreglerne, jf. § 1 i samme lov. Deres opmærksomhed skal henledes på, at der samtidig med fremsendelse af klagen skal vedlægges et gebyr på 4.000,00 kr.
Klagenævnet for Udbud har følgende adresse:
Klagenævnet for Udbud
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Kampmannsgade 1
1780 København V
Yderligere oplysninger kan findes på Klagenævnet for Udbuds hjemmeside.
Offentliggørelse
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal afslutningsvis henlede opmærksomheden på, at styrelsen agter at offentliggøre denne udtalelse på styrelsens hjemmesidewww.kfst.dk. Såfremt der måtte være bemærkninger til dette, bedes disse være styrelsen i hænde inden 10 arbejdsdage fra modtagelsen af denne udtalelse.
Såfremt der måtte være spørgsmål til denne udtalelse, er I velkommen til at kontakte fuldmægtig Betina Tångberg Pedersen på telefon 72268122 eller på e-mailbtp@kfst.dk.
Nærværende udtalelse er ligeledes fremsendt til klager.