Print Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: Konkurrence- og Forbrugerredegørelse 2011: Gradvis bedre konkurrence- og forbrugerforhold
15. Juni 2011
Pressemeddelelse - 15. juni 2011
Konkurrencen og forbrugerforholdene er gradvist forbedret siden første halvdel af 2000’erne. Konkurrencen er stærkest på varemarkederne, hvor gennemsigtigheden for forbrugerne også er størst. Det viser den første samlede konkurrence- og forbrugerredegørelse.
En effektiv konkurrence og gode forbrugerforhold er en vigtig drivkraft for vækst i økonomien og for at skabe nye muligheder for forbrugerne.
Direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Agnete Gersing, siger:
”Konkurrence- og Forbrugerredegørelse 2011 viser fremskridt for både konkurrencen og forbrugerforholdene. Det er glædeligt for forbrugerne, for virksomhederne og for samfundet som helhed.”
”En række lovændringer har forbedret rammevilkårene væsentligt i det sidste års tid. Med konkurrencepakken er der lagt op til yderligere forbedringer. Det er positivt. Lovgivningen spiller nemlig en stor rolle for konkurrencen og for samspillet mellem forbrugere og virksomheder.”
”Danske forbrugere har bedre basale regnefærdigheder, bedre adgang til internettet og bedre kendskab til forbrugerlovgivningen end forbrugerne i andre lande. Det giver dem gode muligheder, når de handler, og det kan styrke konkurrencen.”
”De danske priser er stadig højere end i sammenlignelige lande. Det gælder især priserne på serviceydelser. Det er blandt andet et resultat af, at mange serviceydelser ikke er udsat for international konkurrence. På varer er prisforskellen betydeligt mindre.”
”Vi kan se, at der er en sammenhæng mellem konkurrencen og forbrugernes oplevelse af, om et marked fungerer godt eller skidt. De serviceydelser, som forbrugerne er mest utilfredse med, er typisk udsat for et lavt konkurrencepres.”
”Det går fremad med konkurrencen om offentlige opgaver. Både kommuner og staten skabte mere konkurrence om opgaverne sidste år. Men der er stadig et stort potentiale. Erfaringerne viser, at skatteborgerne får mest for pengene, når der er konkurrence om opgaverne.”
For yderligere information kontakt pressesekretariatet i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på telefon 7226 8020.
Læs Konkurrence- og Forbrugerredegørelse 2011 her.
Her følger fakta om det, der er mest relevant i forhold til udbudsområdet:
Potentiale for at skabe mere konkurrence velfærdsopgaver i kommunerne
På velfærdsområdet skabte kommunerne i 2009 konkurrence om 21 pct. af opgaverne, mens tallet for det tekniske område var 34 pct.
Andelen af kommunale udgifter, som det er muligt at skabe konkurrence om, var i 2009 på 229 mia. kroner. Sociale opgaver og beskæftigelse er den mest udgiftstunge post; den udgør mere end halvdelen af de udbudsegnede opgaver.
Der er opgaver på de sociale områder for 97 mia. kr., som kommunerne endnu ikke skaber konkurrence om.
I 2010 skabte kommunerne konkurrence om 25,7 pct. af de driftsopgaver, som det er muligt at skabe konkurrence om. Det er en stigning på 0,7 procentpoint fra 2009. Konkurrencen om statens opgaver var i 2010 på 26,4 pct., hvilket er en stigning på 0,5 procentpoint i forhold til 2009. Regionerne skabte i 2010 konkurrence om ca. 20 pct. af opgaverne.
Regeringen har aftalt en køreplan med KL, som skal løfte konkurrencen om offentlige opgaver i kommunerne til 31,5 pct. i 2015.
Der er stor forskel på, i hvor høj grad kommunerne vælger at skabe konkurrence om opgaverne. I 2010 skabte kommunerne Jammerbugt, Gribskov og Fanø konkurrence om mere end 35 pct. af de opgaver, der kan skabes konkurrence om. Mens kommunerne Tønder, Nyborg og Svendborg skabte konkurrence om mindre end 20 pct. af opgaverne.
Kommunernes opgaver kan deles op i dels tekniske og administrative opgaver og dels velfærdsopgaver. Generelt er kommunerne bedst til at skabe konkurrence om de tekniske opgaver, for eksempel vedligeholdelse af veje. Velfærdsopgaver omfatter blandt andet opgaver på det sociale område, undervisnings- og kulturområdet og sundhedsområdet.
Det er ikke de samme kommuner, der skaber mest konkurrence om opgaverne på de to områder. For de tekniske områder og administration var det i 2009 Fanø, Hedensted og Holstebro, der skabte mest konkurrence. Mens kommunerne Jammerbugt, Gribskov og Lolland skabte mest konkurrence om velfærdsopgaverne.
Der er et stort spænd mellem de kommuner, der skaber mest og mindst konkurrence om opgaverne. Det tyder på, at der er potentiale for at øge konkurrencen om opgaverne i kommunerne.
Figuren viser IKU (Indikator for KonkurrenceUdsættelse) i procent for kommunernes forskellige opgaver (hovedkonti). Den viser samtidig, at IKU er lavest for de opgaver, som vejer tungest i kommunernes budgetter.
Kommunale driftsopgaver og IKU opdelt på hovedkonti, 2009
