Print Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: Klage over Viborg Kommunes aftale med VIBORGegnens Erhvervsråd
04. April 2011
4/0420-0100-0230
/BTP
4. april 2011
Konkurrencestyrelsen har den 1. juni 2010 modtaget en klage over Viborg Kommunes indgåelse af aftale med VIBORGegnens Erhvervsråd om tilvejebringelse af servicetilbud til virksomheder og iværksættere i Viborg Kommune uden forudgående udbud.
Det er klagers opfattelse, at Viborg Kommune har handlet i strid med udbudsreglerne ved ikke at udbyde aftalen med VIBORGegnens Erhvervsråd.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 10. juni 2010 anmodet Viborg Kommune om at fremsende kommentarer til klagen, hvilket Viborg Kommune har gjort ved skrivelse af 18. august 2010.
Den 7. september 2010 og 18. marts 2011 har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anmodet Viborg Kommune om en række yderligere oplysninger. Styrelsen har modtaget disse oplysninger ved skrivelse af henholdsvis 16. september 2010 og 18. marts 2011.
Sagens faktiske omstændigheder
Viborg Kommune har den 24. juni 2009 vedtaget en erhvervspolitik benævnt ”Fælles erhvervspolitik – et kreativt afsæt for vækst!”, hvis formål er ”at bidrage til nogle attraktive rammebetingelser, der skaber gode udviklingsmuligheder for lokale iværksættere og virksomheder inden for alle brancher”.
Kommunal erhvervspolitik handler om at skabe services og rammebetingelser, der gør det attraktivt at drive og udvikle virksomheder i et område. Erhvervspolitik handler både om virksomhedernes adgang til sparring og viden samt om de forhold, der har betydning for, om veluddannede og kreative borgere bosætter sig i en kommune. Det er frivilligt for kommunerne, om de vil have en erhvervspolitik, hvad politikken skal indeholde og hvor mange midler, der skal investeres.
Som en del af kommunernes erhvervspolitik kan kommunerne beslutte at udføre erhvervsfremmende aktiviteter. Det fremgår af lov om erhvervs-fremme §§ 12 og 13, der har følgende ordlyd:
”§ 12. Kommunerne kan gennemføre og finansiere erhvervsserviceaktiviteter over for en åben kreds af iværksættere og virksomheder. Stk. 2. Den kommunale erhvervsservice kan bestå af information og vejledning om start, drift og udvikling af virksomhed samt virksomhedsoverdragelse. Endvidere kan afholdes netværksmøder, kurser og lignende kollektive arrangementer. Ydelserne må ikke virke konkurrenceforvridende i forhold til den rådgivning og de andre aktiviteter, der tilbydes af private rådgivere og kursusudbydere. Stk. 3. Kommunerne kan drive erhvervsservice som en del af kommunernes forvaltning eller i regi af selvstændige juridiske enheder.
§ 13. Kommunerne kan iværksætte erhvervsudviklingsaktiviteter, bl.a. inden for
1) innovation, videndeling og videnopbygning,
2) anvendelse af ny teknologi,
3) etablering og udvikling af nye virksomheder,
4) udvikling af menneskelige ressourcer, herunder udvikling af regionale kompetencer,
5) vækst og udvikling i turismeerhvervet og
6) udviklingsaktiviteter i yderområderne.
Stk. 2. Aktiviteterne skal iværksættes i overensstemmelse med § 9, stk. 4 og 6. Aktiviteterne kan gennemføres i regi af selvstændige juridiske enheder.”
Der er således hjemmel i erhvervsfremmeloven til, at kommunerne selv varetager udførelsen af erhvervsfremmende aktiviteter eller finansierer eksterne enheders (fx erhvervsråd) udførelse heraf.
Viborg Kommune har med virkning fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2012 indgået en partnerskabsaftale med VIBORGegnens Erhvervsråd, hvis overordnede formål er at tilvejebringe relevante og fremadrettede servicetilbud for virksomheder og iværksættere, som er bosiddende i, eller som påtænker at etablere sig i Viborg Kommune.
Det fremgår af partnerskabsaftalen, at det i aftaleperioden tilsigtes, at der årligt – senest den 1. november – indgås en aftale vedrørende VIBORGegnens Erhvervsråds konkrete opgaver det følgende år. For 2010 er der indgået aftale om, at erhvervsrådet skal varetage følgende opgaver inden for følgende områder:
a) Viborg Kommune som iværksætterkommune (bl.a. vejledning af potentielle iværksættere og nystartede virksomheder, dannelse af vækstgrupper og specialiserede netværk)
b) Virksomhedsudvikling og innovation (bl.a. vejledning af eksisterende virksomheder, planlægning og gennemførelse af virksomhedsbesøg, nyhedsformidling og inspirationsmøder)
c) Globalisering af erhvervslivet (bl.a. vejledning og støtte i forbindelse med virksomheders internationalisering, etablering og facilitering af lokale netværk og internationale erhvervssamarbejder, udvikling og gennemførelse af initiativet ”Invest in Viborg”, hvor fokus er at tiltrække virksomheder til Viborg Kommune)
d) Udvidelse af arbejdsstyrken og kompetenceudvikling (bl.a. tiltrækning af højt kvalificeret arbejdskraft og studerende)
e) Markedsføring af erhvervslivet (bl.a. deltagelse i messer og netværk, deltagelse i Dialogforums markedsføringsgruppe)
f) Andre særlige opgaver (bl.a. tiltrækning af risikovillig kapital, overvågning og videreformidling af initiativer fra Vækstforum).
Der er i aftalen for 2010 aftalt følgende målepunkter for Viborg Kommunes evaluering af den lokale erhvervsfremmeindsat:
Udvikling i antal iværksættere i Viborg Kommune
Udvikling i antal vækstiværksættere i Viborg Kommune
Udvikling i overlevelsesraten for virksomheder i Viborg Kommune
Udvikling i antal vækstvirksomheder i Viborg Kommune
Udvikling inden for udvalgte vækstbrancher
Vejledte iværksættere og virksomheders tilfredshed med VIBORGegnens Erhvervsråds ydelser
Effektvurdering af VIBORGegnens Erhvervsråds aktiviteter
Udbredelse af VIBORGegnens Erhvervsråds aktiviteter i landdistrikterne.
Med henblik på opfølgning af aftalen mellem Viborg Kommune og VIBORGegnens Erhvervsrådet, er det i partnerskabsaftalen aftalt, at erhvervsrådet leverer aktivitetsrapportering hver fjerde måned og årsregnskab med redegørelse for anvendelse af kommunens bevilling. Endvidere er det aftalt, at erhvervsrådet årligt afholder møde med Viborg Kommunes Økonomiudvalg og Erhvervs- og Udviklingsudvalg. Af referat fra parternes møde i december 2010 fremgår det, at parterne på mødet har drøftet målepunkterne, erhvervsrådets regnskab og budget samt aktuelle udfordringer og indsatsområder for de kommende års samarbejde.
Partnerskabsaftalen kan af Viborg Kommune og VIBORGegnens Erhvervsråd opsiges med ét års varsel til den 1. januar. Aftalen indeholder derimod ikke nogen ophævelsesbeføjelser for Viborg Kommune i tilfælde af, VIBORGegnens Erhvervsråd misligholder aftalen. I skrivelse af 18. august 2010 til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har Viborg Kommune dog udtalt, at ”[k]ommunen kan og vil afbryde samarbejdet og støtten, såfremt kommunen bliver utilfreds med opgavevaretagelsen eller mister tilliden til erhvervsdirektøren”.
VIBORGegnens Erhvervsråd er en forening, som blev etableret i 1941. Erhvervsrådets formål er at fremme og styrke erhvervslivets udvikling i Viborg Kommune gennem udførelse af en række erhvervsfremmende aktiviteter, jf. erhvervsrådets vedtægter § 2.
Medlemmer af VIBORGegnens Erhvervsråd er blandt andet Viborg Kommune samt virksomheder beliggende i Viborg Kommune m.fl.
I henhold til VIBORGegnens Erhvervsråds vedtægter § 8, finansieres erhvervsrådets drift dels ved medlemskontingent og udførelse af aktiviteter i henhold til vedtægternes § 2, dels ved bidrag fra Viborg Kommune. Viborg Kommunes bidrag fastsættes af kommunalbestyrelsen efter forudgående forhandlinger med erhvervsrådet.
Det fremgår af partnerskabsaftalen, at Viborg Kommunes samlede økonomiske bidrag til VIBORGegnens Erhvervsråd i 2009 udgør 3.957.000 kr. Bidraget pristalsreguleres fremadrettet i henhold til reguleringssatsen for kommunale bevillinger, og bidraget betales halvårligt forud pr. 1. januar og 1. juli.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering
Det skal for god ordens skyld bemærkes, at Konkurrence- og Forbruger-styrelsen ikke har kompetence til at træffe afgørelser i konkrete sager om udbud, og således hverken kan nedlægge forbud eller udstede påbud.
Når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen behandler konkrete sager om udbud, er det med henblik på, at man på baggrund af en uformel konfliktløsning kan rette op på eventuelle fejl, der måtte være begået under en udbudsprocedure, eller at yde rådgivning til en ordregivende myndighed, således at risikoen for en klagesag minimeres.
Der skal samtidig gøres opmærksom på, at Klagenævnet for Udbud ikke nødvendigvis vil dele Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering.
Styrelsen vil i det følgende vurdere, hvorvidt Viborg Kommunes partnerskabsaftale med VIBORGegnens Erhvervsråd er udbudspligtig efter udbudsdirektivet.
Om aftalen er indgået med hjemmel i lov
Med henvisning til erhvervsfremmelovens § 12, har Viborg Kommune i skrivelse af 18. august 2010 fremført følgende begrundelse for, at partnerskabsaftalen med VIBORGegnens Erhvervsråd efter Viborg Kommunes opfattelse ikke er udbudspligtig:
”(…) Bestemmelsen siger, at kommunerne kan drive erhvervsservice i regi af selvstændige juridiske enheder, og VER er organiseret som en forening. Der er i erhvervsfremmeloven ingen henvisning til udbudsreglerne, hvilket ville have været oplagt i forbindelse med § 12, stk. 3, hvis det skulle have været gældende.
Det giver ingen mening at læse bestemmelsen som en tilladelse til, at Kommunen efter udbud kan indgå aftale med en selvstændig juridisk enhed, da det også er muligt uden den pågældende bestemmelse, og bestemmelsen i så fald ville være overflødig. Tværtimod lægger bestemmelsen nærmere sprogligt op til, at der kan indgås aftale uden udbud.”
Det følger af EU-domstolens dom af 12. juli 2001 i sag C-399/98, Ordine degli Architetti, at det forhold, at en aftale er indgået med hjemmel i lov, ikke nødvendigvis indebærer, at der ikke foreligger en aftale omfattet af udbudsdirektivet. Tværtimod gælder der, at når en offentlig myndighed indgår en aftale med en ekstern juridisk person, er opgaven som udgangspunkt omfattet af udbudsdirektivets regler.
Det er på denne baggrund Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering, at det forhold, at kommunerne i henhold til lov om erhvervsfremme kan overlade varetagelsen af erhvervsfremmeaktiviteter til selvstændige juridiske enheder, ikke som følge heraf undtager de kontrakter, som kommunerne indgår med erhvervsrådene, fra at skulle i udbud. Det gælder også Viborg Kommunes partnerskabsaftale med VIBORGegnens Erhvervsråd.
Om der foreligger en kontrakt
En betingelse for, at udbudsdirektivets regler finder anvendelse, er tilstedeværelsen af en kontrakt. Det følger blandt andet af EU-domstolens dom af 19. april 2007 i sag C-295/05, Tragsa. Sagen omhandlede, hvorvidt et særligt operationelt statsligt ejet selskab, Tragsa, kunne udføre bestemte opgaver for staten uden forudgående udbud. EU-domstolen udtalte i sagen, at betingelsen om tilstedeværelse af en kontrakt mellem en kommunal myndighed og et selskab ikke er opfyldt, når selskabet ”ikke har nogen frihed med hensyn til, hvad der skal ske med hverken en bestilling fra de pågældende kompetente myndigheder eller den takst, som skal anvendes for dets ydelser” (præmis 54).
Det forhold, at et selskab ikke har nogen frihed med hensyn til, om det skal udføre en opgave, som stilles af en offentlig myndighed eller de takster, som skal anvendes for dets ydelser, medfører dog ikke altid, at der ikke er en tilstedeværelse af en kontrakt. Det fremgår af EU-domstolens dom af 18. december 2007 i sag C-220/06, Asociación National de Empresas Forestales. Sagen vedrørte, hvorvidt en befordringspligtig statslig ejet postvirksomhed, Correos, uden udbud kunne tildeles kontrakter om levering af posttjenester. EU-domstolen udtalte i sagen følgende:
”53. (…) Den blotte omstændighed, at dette selskab ikke har nogen handlefrihed, hverken i forhold til, om det skal udføre en opgave, som stilles af Ministerio, eller i forhold til, hvilken sats der finder anvendelse på de leverede ydelser, kan ikke i sig selv betyde, at de to organer ikke har indgået nogen aftale.
54. (…) Kun i det tilfælde, hvor aftalen mellem Correos og Ministerio faktisk udgør en ensidig administrativ retsakt, der alene opstiller betingelser for Correos, og dermed er en retsakt, der adskiller sig mærkbart fra de kommercielle betingelser, der normalt tilbydes af dette selskab, hvilket det påhviler den forelæggende ret at kontrollere, vil det skulle lægges til grund, at der ikke foreligger en aftale (…).
55. Inden for rammerne af denne kontrol skal den forelæggende ret bl.a. undersøge, om Correos har beføjelse til med Ministerio at forhandle det konkrete indhold af de tjenesteydelser, der skal leveres, og de takster, der skal finde anvendelse herpå, samt om dette selskab (…) har adgang til at frigøre sig fra de forpligtelser, der følger af samarbejdsaftalen under iagttagelse af det i denne fastsatte opsigelsesvarsel.”
Der skal således altid foretages en konkret vurdering af, om betingelsen om tilstedeværelse af en kontrakt er opfyldt. Af ovennævnte domme følger, at det i den sammenhæng taler imod tilstedeværelse af en kontrakt, når den offentlige myndighed ensidigt administrativt fastlægger det beløb, som et selskab skal have for de ydelser, de udfører for myndigheden. Omvendt vil det forhold, at selskabet har et valg med hensyn til om den vil udføre opgaven for myndigheden, herunder at selskabet har mulighed for at opsige aftalen med myndigheden, tale for tilstedeværelse af en kontrakt.
Det er i nærværende sag Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering, at det forhold at Viborg Kommune – efter forhandling med VIBORGegnens Erhvervsråd – fastlægger kommunens bidrag til erhvervsrådet, taler imod tilstedeværelsen af en kontrakt. Det forhold, at VIBORGegnens Erhvervsråd selv kan bestemme, om den vil udføre de erhvervsfremmende aktiviteter for Viborg Kommune, og at erhvervsrådet med ét års varsel kan opsige partnerskabsaftalen med kommunen, taler derimod for tilstedeværelse af en kontrakt omfattet af udbudsdirektivet. Det er på denne baggrund Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering, at betingelsen om tilstedeværelse af en kontrakt er opfyldt i nærværende sag.
Om aftalen er gensidigt bebyrdende
Kun kontrakter, som er gensidigt bebyrdende er omfattet af udbudsdirektivets regler, jf. udbudsdirektivets artikel 1, stk. 2, litra a.
En kontrakt er gensidigt bebyrdende, når ordregiver over for en økonomisk aktør indvilliger i at betale en aftalt sum penge eller en anden form for økonomisk modydelse mod at modtage en kontraktbestemt ydelse. Det fremgår blandt andet af EU-domstolen dom af 25. marts 2010 sag C-451/08, Helmut Müller. Hvis vederlaget derimod ensidigt erlægges af myndigheden, uden at modtageren af bidraget skal præstere en modydelse herfor, er aftalen ikke gensidigt bebyrdende, og dermed ikke omfattet af udbudsdirektivets regler.
EU-domstolen har i dom af 18. december 2007 i sag C-532/03, Kommissionen mod Irland, udtalt, at den blotte eksistens af en aftale mellem en myndighed og en ekstern juridisk enhed vedrørende finansiering af bestemte opgaver, ikke nødvendigvis indebærer, at udførelse af de pågældende opgaver er en offentlig aftale omfattet af udbudsdirektivets område.
Det er på denne baggrund Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens opfattelse, at økonomisk bidrag fra en myndighed kan anses for ensidigt tilskud, selvom bidraget i et vist omfang øremærkes til bestemte aktiviteter hos modtageren. Erhvervs- og Byggestyrelsen har i e-mail af 17. december 2010 til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udtalt, at:
”[D]er hjemmel i lov om erhvervsfremme til, at kommunerne kan finansiere erhvervsrådenes udførelse af erhvervsfremmende aktiviteter. (…)
Lov om erhvervsfremme tager ikke stilling til, hvorvidt kommunernes finansiering af fx erhvervsrådene betragtes som støtte eller betaling for en kontraktbestemt ydelse. Dette afgøres efter almindelige udbudsretlige regler.”
Det kan således ikke af erhvervsfremmeloven udledes, om kommunernes finansiering af erhvervsfremmende aktiviteter udgør støtte eller betaling for en kontraktbestemt ydelse. Dette skal derfor vurderes efter udbudsreglerne.
Det kan i praksis være vanskeligt at vurdere, om et givet beløb udgør vederlag for udførelsen af en opgave (udbudspligt) eller et ensidigt tilskud (ikke udbudspligt), særligt hvor tilskuddet er betinget af, at modtageren anvender tilskuddet til et bestemt formål. EU-domstolen har i dom af 3. oktober 2000 i sag C-380/98, University of Cambridge, taget stilling til, hvornår en økonomisk ydelse, der erlægges af en ordregivende myndighed, må anses for at udgøre henholdsvis ensidigt tilskud og betaling for udførelse af en kontraktbestemt ydelse. EU-domstolen udtalte i sagen følgende (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens understregning):
”22. Det følger heraf, at de betalinger (…), som består af stipendier eller tilskud, der betales til støtte for forskningsarbejde, skal betragtes som finansiering, der ydes af en ordregivende myndighed. (…)
24. Det forholder sig derimod helt anderledes med de finansieringskilder, der er fremhævet i punkt b) og c) i forelæggelseskendelsens første spørgsmål. De beløb, der i disse tilfælde betales af en eller flere ordregivende myndigheder, udgør modydelsen for universitetets kontraktbestemte ydelser, som udførelse af bestemte forskningsarbejde eller tilrettelæggelse af seminarer eller konferencer. Det er i den forbindelse mindre vigtigt, at disse aktiviteter, der har en forretningsmæssig karakter, muligvis falder sammen med universitetets undervisnings- og forskningsaktivitet. Den ordregivende myndighed har en økonomisk interesse i, at ydelsen leveres.”
Det følger af dommen, at det forhold, at en offentlige myndighed har en selvstændig økonomisk interesse i levering af en ydelse, der går videre end myndighedens interesse i generelt at støtte de aktiviteter, som enheden udøver i almenhedens interesse, taler for, at myndighedens betaling udgør modydelse for en kontraktbestemt ydelse, og at aftalen derfor er gensidigt bebyrdende.
Herudover taler det for, at en kontrakt er gensidigt bebyrdende, når der er en kontraktbestemt sammenhæng mellem myndighedens betaling og de ydelser, som enheden skal levere.
Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens opfattelse, at det forhold, at en kommune i henhold til lov om erhvervsfremme kan udføre erhvervs-fremmende aktiviteter, ikke er ensbetydende med, at der foreligger en gensidigt bebyrdende aftale, når kommunen yder økonomisk bidrag til fx et erhvervsråd, der udfører erhvervsfremmende aktiviteter. Det begrundes med, at kommunerne efter lov om erhvervsfremme ikke er forpligtet til – men alene har en ret til – at sikre varetagelsen af erhvervsfremmende aktiviteter. Når kommunerne yder bidrag til eksterne enheder, som udfører erhvervsfremmende aktiviteter, sker det derfor ikke med henblik på at sikre opfyldelsen af en kommunal forpligtelse.
I nærværende sag har Viborg Kommune vedtaget en selvstændig erhvervspolitik om udførelse af erhvervsfremmende aktiviteter i kommunen. Efter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens opfattelse har Viborg Kommune derfor en interesse i udførelse af de erhvervsfremmende aktiviteter, som VIBORGegnens Erhvervsråd udfører. Kommunens økonomiske interesse i at opgaverne bliver udført, kan dog ikke anses for at gå videre end kommunens interesse i generelt at støtte erhvervsrådets erhvervsfremmende aktiviteter. Dette taler i nærværende sag for, at partnerskabsaftalen mellem Viborg Kommune og VIBORGegnens Erhvervsråd ikke er gensidigt bebyrdende.
Herudover taler følgende for, at partnerskabsaftalen mellem Viborg Kommune og VIBORGegnens Erhvervsråd ikke er gensidigt bebyrdende:
Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens opfattelse, at der ikke er en umiddelbar sammenhæng mellem det bidrag, som kommunen yder, og de opgaver, som erhvervsrådet varetager. Det begrundes med, at bidraget årligt pristalsreguleres i henhold til reguleringssatsen for kommunale bevillinger, og dermed ikke afhænger af, hvilke ydelser kommunen og erhvervsrådet konkret aftaler, at erhvervsrådet skal udføre.
Hertil kommer, at bidraget ikke synes at afhænge af, om erhvervsrådet rent faktisk udfører de erhvervsfremmende aktiviteter, som kommunen årligt aftaler med erhvervsrådet, at det skal udføre. Godt nok har kommunen i aftalen for 2010 opstillet en række målepunkter for evaluering af den lokale erhvervsfremmeindsats, men disse målepunkter knytter sig ikke til selve de opgaver, som parterne har aftalt, at erhvervsrådet skal udføre, men derimod til erhvervsrådets generelle indsats for erhvervs-fremme i kommunen.
At Viborg Kommune og VIBORGegnens Erhvervsråd årligt aftaler, hvilke opgaver, som erhvervsrådet skal varetage, medfører efter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens opfattelse endvidere ikke, at partnerskabsaftalen er gensidigt bebyrdende. Det begrundes med, at aftalen efter styrelsens opfattelse alene tjener til at sikre, at Viborg Kommunes bidrag til VIBORGegnens Erhvervsråd anvendes til aktiviteter, der er støtteberettiget efter lov om erhvervsfremme §§ 12 og 13. I partnerskabsaftalen er det således aftalt, at erhvervsrådet skal redegøre for anvendelse af kommunens bidrag. Derimod er det ikke nærmere aftalt, hvorledes bidraget konkret skal anvendes i forhold til de erhvervsfremmende aktiviteter.
Det er på denne baggrund Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering, at Viborg Kommunes partnerskabsaftale med VIBORGegnens Erhvervsråd ikke er gensidigt bebyrdende, hvorfor aftalen ikke er omfattet af udbudsdirektivets regler.
Sammenfatning
Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens samlede vurdering, at Viborg Kommunes partnerskabsaftale med VIBORGegnens Erhvervsråd udgør en aftale, men at aftalen på den anden side ikke er gensidigt bebyrdende. Aftalen er derfor ikke omfattet af udbudsdirektivets område. Viborg Kommune har derfor ikke handlet i strid med udbudsreglerne ved uden forudgående udbud at indgå partnerskabsaftalen med VIBORGegnens Erhvervsråd om udførelse af erhvervsfremmende aktiviteter.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal afslutningsvis bemærke, at styrelsen ikke i nærværende sag har undersøgt, om det bidrag, som Viborg Kommune yder VIBORGegnens Erhvervsråd, udgør lovlig støtte i henhold kommunalfuldmagten og erhvervsfremmelovens regler.
Klagenævnet for Udbud
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal endvidere for god ordens skyld gøre opmærksom på, at enhver med retlig interesse heri har mulighed for at indbringe sagen for Klagenævnet for Udbud.
Klagenævnet kan i henhold til § 3 i Lov om Klagenævnet for Udbud behandle klager vedrørende overtrædelse af udbudsreglerne, jf. § 1 i samme lov. Deres opmærksomhed skal henledes på, at der samtidig med fremsendelse af klagen skal vedlægges et gebyr på 4.000,00 kr.
Klagenævnet for Udbud har følgende adresse:
Klagenævnet for Udbud
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Kampmannsgade 1
1780 København V
Yderligere oplysninger kan findes på Klagenævnet for Udbuds hjemmeside.
Offentliggørelse
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal afslutningsvis henlede opmærksomheden på, at styrelsen agter at offentliggøre denne udtalelse på styrelsens hjemmeside www.kfst.dk.
Såfremt der måtte være bemærkninger til dette, bedes disse være styrelsen i hænde inden 10 arbejdsdage fra modtagelsen af denne udtalelse.
Såfremt der måtte være spørgsmål til denne udtalelse, er I velkommen til at kontakte Pia Ziegler på telefon 72268025 eller på e-mail pz@kfst.dk.
Nærværende udtalelse er ligeledes fremsendt til klager.