Print Retten i Første Instans' dom af 9. september 2010, sag T-300/07, Evropaïki Dynamiki mod Kommissionen
09. September 2010
Kommissionen iværksatte et udbud vedrørende forskellige tjenesteydelser
i forbindelse med drift og vedligeholdelse af Kommissionens Internetportal
»Dit Europa«. Udbuddet var opdelt i tre delaftaler, og der kunne afgives
tilbud vedrørende en eller flere af delaftalerne. Sagen angår to af delaftalerne,
delaftale 1 og delaftale 2.
Tildelingskriteriet var det økonomisk mest fordelagtige tilbud på grundlag
af et underkriterium tilbudspris samt fire »kvalitative« underkriterier. Af
udbudsbetingelserne fremgik, at tilbuddene ville blive vurderet ved anvendelse
af følgende model:
Tilbuddene ville få tildelt points i relation til de kvalitative underkriterier,
for hvert underkriterium maksimalt et nærmere angivet pointtal, og det samlede
pointtal kunne maksimalt være 100. (For kvalitativt underkriterium nr.
1 kunne der maksimalt gives 30 points, for kvalitativt underkriterium nr. 2
maksimalt 10 points, for kvalitativt underkriterium nr. 3 maksimalt 30 points
og for kvalitativt underkriterium nr. 4 maksimalt 30 points, tilsammen
maksimalt 100 points).
Herefter ville der blive foretaget en beregning af forholdet mellem tilbudspriserne
og de points, som tilbuddene havde opnået for de kvalitative
underkriterier. Det tilbud, der ved beregningen opnåede det bedste forhold
mellem tilbudspris og points, ville blive anset for det økonomisk mest fordelagtige
tilbud. Formlen for den omtalte beregning fremgår ikke af dommen,
men den gik utvivlsomt ud på, at hvert tilbuds points for de kvalitative
underkriterier blev divideret med tilbudsprisen, formentlig efter en vægtning
af denne.
Tilbud, der ikke opnåede 70 points for de kvalitative underkriterier tilsammen,
eller tilbud, som ikke for hvert af disse underkriterier opnåede 50
% af det maksimale antal points, ville dog ikke blive taget i betragtning.1
En model som denne synes at være almindeligt anvendt ved Kommissionens
udbud. En lignende model blev fx anvendt i den sag, der blev afgjort
ved Rettens dom af 10. september 2008 i sag T-59/05, Evropaïki Dynamiki
mod Kommissionen.
Den sag, som dommen af 9. september 2010 angår, var anlagt af en tilbudsgiver,
der havde afgivet tilbud vedrørende delaftale 1 og 2, men hvis
tilbud vedrørende delaftale 1 var blevet afvist, og som ikke havde fået tildelt
1 Præmis 12. Den danske oversættelse af denne præmis synes delvis forkert, og referatet
bygger her for så vidt på den franske version af dommen. Se også præmis 58.
kontrakten vedrørende delaftale 2. De dele af dommen, der har nogenlunde
almen udbudsretlig interesse, kan i korthed gengives således (klagenævnets
litrering):
Anbringende 1: Kommissionen havde ikke givet sagsøgeren tilstrækkelig
begrundelse for afvisningen af sagsøgerens tilbud vedrørende delaftale 1:
Ikke taget til følge, da Kommissionen havde oplyst begrundelsen for afvisningen,
dvs. at sagsøgerens tilbud ikke havde opnået 70 points for de
kvalitative underkriterier, og da Kommissionen på sagsøgerens anmodning
om uddybning havde oplyst de antal points, som sagsøgeren og den valgte
tilbudsgivers tilbud havde opnået i relation til de kvalitative underkriterier
(præmis 53-61).
Anbringende 2: Kommissionen havde ikke givet sagsøgeren tilstrækkelig
begrundelse for, at Kommissionen ikke havde tildelt sagsøgeren kontrakten
i henhold til delaftale 2:
Taget til følge med henvisning til følgende:
Kommissionen havde givet sagsøgeren oplysning om de points, som sagsøgerens
og den valgte tilbudsgivers tilbud havde opnået i relation til de
kvalitative underkriterier, samt oplysning om forholdet mellem disse points
og de to tilbuds tilbudspriser (præmis 69).
Kommissionen havde imidlertid ikke givet sagsøgeren nogen oplysninger
om den valgte tilbudsgivers tilbud og havde herunder ikke givet oplysning
om den valgte tilbudsgivers tilbudspris, men sådanne oplysninger var så
meget mere nødvendige, som den valgte tilbudsgivers tilbudspris var højere
end sagsøgerens tilbudspris (præmis 69, sidste punktum, til præmis 72).
Retten henviste herved til sin dom af 20. maj 2009 i sag T-89/07, VIP
Car Solutions mod Parlamentet. (I denne dom statuerede Retten, at oplysning
om de points, der var blevet tildelt tilbuddene fra en forbigået tilbudsgiver
og den valgte tilbudsgiver, ikke var tilstrækkelig oplysning om det
valgte tilbuds karakteristika og relative fordele. I dommen statuerede Retten
desuden, at tilbudsprisen i den valgte tilbudsgivers tilbud var blandt dette
tilbuds karakteristika og relative fordele, hvorfor udbyderen havde været
uberettiget til at nægte at oplyse om den over for en forbigået tilbudsgiver).
Kommissionen havde derfor ikke givet sagsøgeren oplysninger af en sådan
karakter, at sagsøgeren kunne varetage sine rettigheder og Retten kunne
udøve sin prøvelsesret (præmis 70).
Anbringende 3: Kommissionens vurdering af sagsøgerens tilbud var
åbenbart urigtig:
Ikke taget til følge, da der ikke var grundlag herfor (præmis 76-121).
Anbringende 4: Kommissionen havde overtrådt principperne om ligebehandling
og gennemsigtighed:
Ikke taget til følge, da der ikke var grundlag herfor (præmis 126-131).
Retten frifandt Kommissionen for en påstand fra sagsøgeren om erstatning
af sagsøgerens tab ved ikke at have fået tildelt kontrakterne om de to
delaftaler, bl.a. med henvisning til, der ikke var årsagsforbindelse mellem
Kommissionens utilstrækkelige begrundelse vedrørende delaftale 2 og sagsøgerens
hævdede tab (præmis 144).2
2 Den danske oversættelse af præmis 144 synes uklar, og referatet bygger her på den franske
version af dommen.