Print EU-domstolens dom af 9. december 2010, Combinatie Spijker Infrabouw mod De Jonge Konstruktie m.fl.
09. December 2010
Bestemmelse om opsættende virkning kan træffes på skriftligt grundlag uden
medvirken af advokater og uden sædvanlig bevisbedømmelse. 1. kontroldirektiv
er ikke til hinder for, at den myndighed, der træffer bestemmelse om
opsættende virkning, fortolker udbudsreglerne anderledes end den myndighed,
der senere træffer realitetsafgørelse. Generelle bemærkninger om betingelserne
for erstatning.
Sagen angik et EU-udbud vedrørende et byggearbejde, iværksat af en
hollandsk ordregivende myndighed. Udbyderen besluttede at indgå kontrakt
med en af tilbudsgiverne. En anden tilbudsgiver klagede til en hollandsk
forvaltningsdomstol og gjorde gældende, at den valgte tilbudsgivers tilbud
ikke måtte tages i betragtning, og at klageren skulle have haft kontrakten.
Klageren fik imidlertid ikke medhold og anlagde derefter sag mod udbyderen
ved en hollandsk civilretsdomstol med påstand om erstatning.
Den hollandske civilretsdomstol var øjensynlig af den opfattelse, at klageren
skulle have haft medhold i klagen til forvaltningsdomstolen. Tilsyneladende
navnlig som følge heraf stillede civilretsdomstolen en længere række
spørgsmål til EU-domstolen.
EU-domstolen afviste nogle af spørgsmålene og undlod at svare på andre
af dem. Fra EU-domstolens udtalelser i øvrigt kan nævnes:
1. kontroldirektiv er ikke til hinder for, at bestemmelse om opsættende
virkning træffes på skriftligt grundlag, uden medvirken af advokater og
uden anvendelse af retlige bevisregler (præmis 59).
1. kontroldirektiv er ikke til hinder for, at den domstol, der træffer bestemmelse
om opsættende virkning, fortolker udbudsdirektivet på en måde,
der anses fejlagtig af den domstol, der træffer afgørelse om realiteten (præmis
80).
I præmis 86 ff. udtalte EU-domstolen sig om statslige myndigheders erstatningsansvar
i anledning af overtrædelse af EU-retten. EU-domstolen
henviste herved til udtalelser om emnet i en række tidligere domme og opsummerede
i præmis 87 betingelserne for erstatningsansvaret således: Den
EU-retlige forpligtelse, der er tilsidesat, skal tillægge borgerne rettigheder,
overtrædelsen skal være tilstrækkeligt kvalificeret, og der skal være en direkte
årsagsforbindelse mellem overtrædelsen og borgernes tab. Det tilkommer
den enkelte medlemsstat at udforme betingelserne i sit eget retssystem
under overholdelse af ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet
(præmis 92).
Refereres i øvrigt ikke.