Print EU-domstolens dom af 15. juli 2010, sag C-74/09, Bâtiments og Ponts Construction og WISAG Produktionsservice
15. Juli 2010
En belgisk ordning om registrering af entreprenører var under visse forudsætninger
ikke i strid med EU-retten.
Efter den belgiske lovgivning om offentlige kontrakter skal en entreprenør
for at kunne afgive tilbud på en byggekontrakt med det offentlige være
registreret i Belgien som entreprenør, hvilket også gælder udenlandske entreprenører.
Registreringen foretages af regionale registreringsudvalg bestående
af tre medlemmer udpeget af det offentlige, tre medlemmer indstillet af
arbejdsgiverorganisationer og tre medlemmer indstillet af fagforeninger. Registreringsudvalgenes
opgave synes at være at kontrollere, at entreprenøren
ikke er omfattet af udelukkelsesgrunde som dem, der er angivet i udbudsdirektiverne,
på sagens tidspunkt det tidligere bygge- og anlægsdirektiv 93/37,
og herunder navnlig at kontrollere, at entreprenøren ikke er i restance med
skatter og sociale bidrag.
Sagen angik et konsortium bestående af en belgisk og en tysk virksomhed,
der var blevet udelukket fra at afgive tilbud ved et EU-udbud af et belgisk
byggeri, fordi konsortiet og den tyske virksomhed ikke havde indgivet
rettidig begæring om registrering. De to virksomheder anlagde erstatningssag
mod udbyderen ved en belgisk domstol. Sagen passerede forskellige
retsinstanser, og en af disse forelagde sagen for EU-domstolen med nogle
spørgsmål, der sigtede til, om registreringsordningen var i overensstemmelse
med bygge- og anlægsdirektivet.
EU-domstolen udtalte (kort gengivet og til dels omformuleret):
1) Registreringsordningen er ikke i strid med EU-retten under forudsætning
af, at registreringsordningen ikke vanskeliggør eller forsinker entreprenørens
mulighed for at deltage i et udbud eller giver anledning til uforholdsmæssige
omkostninger, og under forudsætning af, at registreringsordningen
udelukkende har til formål at kontrollere, at entreprenøren ikke er
omfattet af de udelukkelsesgrunde, der er nævnt i bygge- og anlægsdirektivets
artikel 24, stk. 1.
2) EU-retten er til hinder, for at kontrollen af attester om restancer med
skat og sociale bidrag for entreprenører fra en anden medlemsstat udstedt af
myndighederne i entreprenørens hjemland udøves af et organ, der for størstedelens
vedkommende består af repræsentanter for lokale arbejdsgiverforeninger
og fagforeninger, hvis kontrollen består i andet end en prøvelse af,
at attesterne er ægte og ikke for gamle, og af, at den myndighed, der har udstedt
dem, åbenbart ikke har kompetence til det (se herved præmis 64).
Refereres i øvrigt ikke, da dommen ikke skønnes at have den store almene
udbudsretlige interesse.