Print Vidensbank

  • 10. November 2011

    EU-domstolens dom (Anden Afdeling) af 10. november 2011: Norma-A SIA og Dekom SIA mod Latgales plānošanas reģions

    Sagen omhandler: »Offentlige kontrakter – direktiv 2004/17/EF – artikel 1, stk. 3, litra b) – direktiv 92/13/EØF – artikel 2d, stk. 1, litra b) – begrebet »koncessionskontrakt om tjenesteydelser« – levering af offentlige bustransportydelser – ret til at udnytte tjenesteydelsen og betaling til tjenesteyderen af et beløb i kompensation for tab – risiko for driften begrænset i henhold til national lovgivning og kontrakten – klageprocedurer ved tildeling af kontrakter – umiddelbar anvendelighed af artikel 2d, stk. 1, litra b), i direktiv 92/13/EØF på kontrakter indgået inden fristen for gennemførelse af direktiv 2007/66/EF«

    Læs mere her...
  • 21. September 2011

    Højesterets dom af 21. september 2011 (Byggemoms - egen eller fremmed regning - andelsboligprojekter): H1 A/S mod Skatteministeriet

    Højesteret stadfæstede landsrettens dom, hvorefter den sagsøgende byggevirksomhed havde indgået endelige og bindende aftaler med kommende andelshavere om overladelse af brugsretten til en andelsbolig inden tidspunktet for støbningen af fundamentet i 14 andelsboligbyggeprojekter. Byggerierne var således i momsmæssig henseende opført for fremmed regning. Sagsøgerens momstilsvar skulle derfor opgøres efter momslovens almindelige regler (moms af byggeleverancer, fradragsret for opførelsesomkostninger afholdt til fremmede entreprenører), og ikke efter reglerne om "byggemoms". Leveringen af byggerierne var således ikke momsfri i henhold til den dagældende momslovs § 13, stk. 1, nr. 9. Højesteret fandt det som landsretten ikke godtgjort, at aftalerne var suspensivt betinget af, at mindst 80 pct. af andelsboligerne var blevet solgt, inden gennemførelsen af byggeprojekterne kunne ske. (Stadfæstelse af SKM2010.326.VLR).

    Læs mere her...
  • 20. September 2011

    Retten i Første Instans' dom af 20. september 2011: Evropaïki Dynamiki – Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE mod Den Europæiske Investeringsbank (EIB)

    Sagsøgeren, Evropaïki Dynamiki – Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE, er et græsk selskab, der driver virksomhed inden for informations- og kommunikationsteknologi. Ved udbudsbekendtgørelse af 13/9 2007 indledte Den Europæiske Investeringsbank (EIB) et offentligt udbud vedrørende levering af tjenesteydelser med henblik på »støtte til vedligeholdelse og udvikling af front office-systemet for udlån (Serapis)«. På grundlag af vurderingsudvalgets vurdering traf EIB afgørelsen d. 31/1 2008 om ikke at antage sagsøgerens bud og tildele kontrakten til den valgte tilbudsgiver efter at have drøftet visse elementer i den valgte tilbudsgivers bud med den valgte tilbudsgiver under et møde d. 29/1 2008. Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor d. 6/10 2008 har sagsøgeren anlagt denne sag. Retten af Første Instans (Fjerde Afdeling) udtaler og bestemmer: 1) Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) afgørelse om ikke at antage Evropaïki Dynamiki – Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE’s bud i forbindelse med offentligt udbud 2007/S 176 215155 vedrørende levering af tjenesteydelser med henblik på »støtte til vedligeholdelse og udvikling af front office-systemet for udlån (Serapis)« og om at tildele kontrakten til Sybase BVBA annulleres. 2) I øvrigt frifindes Den Europæiske Investeringsbank. 3) EIB betaler sagens omkostninger.

    Læs mere her...
  • 18. August 2011

    Højesterets dom af 18. august 2011, stadfæstelse af Vestre Landsrets dom af 15. maj 2009 - ISS Facility Services og Dansk Industri mod Silkeborg Kommune

    I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 4. afdeling den 15. maj 2009. Højesterets dom: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal ISS Facility Services A/S og Dansk Industri solidarisk betale 100.000 kr. til Silkeborg Kommune. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

    Læs mere her...
  • 26. Maj 2011

    EU-domstolens dom af 26. maj 2011, Kommissionen mod Spanien

    Med stævningen har Europa-Kommissionen nedlagt påstand om, at det fastslås, at Kongeriget Spanien ved at tildele »programmer om integreret handling« (herefter »IAP’ere«) i henhold til lokale love har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til henholdsvis Rådets direktiv 93/37/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter (EFT L 199, s. 4), som ændret ved Kommissionens direktiv 2001/78/EF af 13. september 2001 (EFT L 285, s. 1, herefter »direktiv 92/50«), og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134, s. 114). EU-domstolen fandt, at Kommissionen ikke har godtgjort, at hovedformålet med den kontrakt, der er indgået mellem kommunen og byplanlæggeren, falder ind under offentlige bygge- og anlægskontrakter i henhold til direktiv 93/37 eller 2004/18, hvilket er en forudsætning for at fastslå, at der foreligger det hævdede traktatbrud. Kongeriget Spanien frifindes, og Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger.

    Læs mere her...
  • 05. April 2011

    Højesterets dom i sag 67/2008: Per Aarsleff A/S mod Amager Strandpark I/S

    I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 9. afdeling den 5. februar 2008. Per Aarsleff A/S anfører, at Amager Strandpark I/S i henhold til bygge- og anlægsdirektivets artikel 6, stk. 6, og det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip samt de af Amager Strandpark opstillede udbudsbetingelser har været forpligtet til at afvise tilbud, der indeholdt forbehold, som var i strid med grundlæggende elementer i udbudsbetingelserne eller udgjorde væsentlige forbehold i forhold til disse. Højesteret fandt, at Amager Strandpark I/S efter karakteren af overtrædelsen af udbudsreglerne har handlet ansvarspådragende over for Per Aarsleff A/S. Det er ubestridt, at Per Aarsleff A/S ville have fået tildelt entreprisen, hvis tilbuddet fra Hoffmann/Boskalis var blevet afvist. Per Aarsleff A/S har herefter krav på erstatning for sit tab i form af mistet fortjeneste. Erstatningen for mistet fortjeneste fastsættes herefter skønsmæssigt til 8 mio. kr. Der er ikke grundlag for herudover at yde erstatning for de lønudgifter mv., som er medtaget i Per Aarsleff A/S’ erstatningsopgørelse. Per Aarsleff A/S’ påstande tages herefter til følge, dog således at erstatningen fastsættes til 8 mio. kr. Sagsomkostningerne for begge retter fastsættes til i alt 947.500 kr. Beløbet omfatter 500.000 kr. til dækning af advokatudgift, 375.500 kr. til dækning af retsafgift og 72.000 kr. til dækning af udgift til den sagkyndige erklæring.

    Læs mere her...
  • 10. Marts 2011

    EU-domstolens dom af 10. marts 2011, sag C-274/09, Privater Rettungsdienst und Krankentransport Stadler mod Zweckverband für Rettungsdienst und Feuerwehralarmierung Passau

    Anmodningen om en præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 1, stk. 2, litra a) og d), og stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134, s. 114). Anmodningen er blevet fremsat under en sag mellem Privater Rettungsdienst und Krankentransport Stadler (herefter »virksomheden Stadler«) og Zweckverband für Rettungsdienst und Feuerwehralarmierung Passau (kommunal sammenslutning med ansvar for redningstjenester og brandalarm i Passau, herefter »den kommunale sammenslutning i Passau«) vedrørende indgåelse af tjenesteydelseskontrakter om redningstjenester. Parterne er navnlig uenige om kvalificeringen af disse kontrakter som »tjenesteydelseskontrakter« eller som »koncessionskontrakter om tjenesteydelser«.

    Læs mere her...
  • 17. Januar 2011

    Den Europæiske Ombudsmand: Påstand om fejl eller forsømmelser i et udbud om indvendige arbejder i Rådets bygninger

    Læs mere her...
  • 22. December 2010

    EU-domstolens dom af 22. december 2010, sag C-215/09, Mehiläinen og Terveystalo Healthcare

    En virksomhed kan ikke være in house, hvis der er privat medejerskab af virksomheden. Anvendelse af OPP kan ikke begrunde en fravigelse af reglerne om offentlige kontrakter. Om en kontrakts elementer er uadskillelige, afhænger af en objektiv vurdering.

    Læs mere her...
  • 09. December 2010

    EU-domstolens dom af 9. december 2010, Combinatie Spijker Infrabouw mod De Jonge Konstruktie m.fl.

    Bestemmelse om opsættende virkning kan træffes på skriftligt grundlag uden medvirken af advokater og uden sædvanlig bevisbedømmelse. 1. kontroldirektiv er ikke til hinder for, at den myndighed, der træffer bestemmelse om opsættende virkning, fortolker udbudsreglerne anderledes end den myndighed, der senere træffer realitetsafgørelse. Generelle bemærkninger om betingelserne for erstatning.

    Læs mere her...
  • 18. November 2010

    EU-domstolens dom af 18. november 2010, sag C-226/09, Kommissionen mod Irland

    Tilbudsindhentning vedrørende en bilag II B-tjenesteydelse med tildelingskriterium det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Udtalt, at kontrakten havde klar grænseoverskridende interesse, og at det var i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed, at ordregiveren ændrede underkriteriernes vægtning efter en indledende gennemgang af tilbuddene

    Læs mere her...
  • 30. September 2010

    EU-domstolens dom af 30. september 2010, sag C-314/09, Strabag

    En national regel, om, at ordregivende myndigheder kun er erstatningsansvarlige for overtrædelse af udbudsreglerne, hvis de har handlet culpøst, er i strid med 1. kontroldirektiv, også selvom den nationale regel pålægger de ordregivende myndigheder bevisbyrden for, at de ikke har handlet culpøst

    Læs mere her...
  • 09. September 2010

    Retten i Første Instans' dom af 9. september 2010, sag T-300/07, Evropaïki Dynamiki mod Kommissionen

    Den begrundelse for tildelingsbeslutningen, som udbyderen gav en forbigået tilbudsgiver, var utilstrækkelig, da begrundelsen ikke indeholdt nogen oplysning om den valgte tilbudsgivers tilbud og herunder ikke indeholdt oplysning om den valgte tilbudsgivers tilbudspris. Udbyderen frifundet for et erstatningskrav fra den forbigåede tilbudsgiver, da der ikke var årsagsforbindelse mellem den utilstrækkelige begrundelse og tilbudsgiverens hævdede tab. Viser en evalueringsmodel, der synes almindeligt anvendt af Kommissionen.

    Læs mere her...
  • 15. Juli 2010

    EU-domstolens dom af 15. juli 2010, sag C-271/08, Kommissionen mod Tyskland

    Kommunale arbejdsgiveres rammeaftaler med forsikringsselskaber om pensionsordninger for kommunalt ansatte var omfattet af udbudspligten for tjenesteydelser. Det var uden betydning, at de pågældende forsikringsselskaber var angivet i en kollektiv overenskomst.

    Læs mere her...
  • 15. Juli 2010

    EU-domstolens dom af 15. juli 2010, sag C-74/09, Bâtiments og Ponts Construction og WISAG Produktionsservice

    En belgisk ordning om registrering af entreprenører var under visse forudsætninger ikke i strid med EU-retten.

    Læs mere her...