Print Vidensbank

  • 15. Maj 2012

    Offentliggjorte ordretildelinger d. 2/5 - 15/5 2012

    Læs mere her...
  • 10. Maj 2012

    EU-domstolens dom (Tredje Afdeling) af 10. maj 2012: Kommsissionen mod Nederlandene

    EU-domstolen fandt, at Kongeriget Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser, idet provinsen Noord-Holland inden for rammerne af tildelingen af en kontrakt om levering og drift af kaffeautomater bl.a. har fastsat en teknisk specifikation, som er uforenelig med artikel 23, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF, ved at opstille krav om, at visse af de produkter, som skulle leveres, var udstyret med et bestemt miljømærke, frem for at anvende detaljerede specifikationer.

    Læs mere her...
  • 08. Maj 2012

    Klagenævnets kendelse af 8. maj 2012 (Udbudsdirektivet): Bødker & Søn v/ Lars Bødker mod Ringsted Kommune

    D. 21/12 2011 udbød indklagede, Ringsted Kommune, 10 rammeaftaler vedrørende udvendig og indvendig vedligeholdelse af kommunale bygninger. 9 virksomheder, herunder Bødker & Søn v/Lars Bødker, klageren, anmodede om prækvalifikation. D. 13/2 2012 meddelte indklagede, at man ikke havde prækvalificeret klageren. D. 12/3 2012 indgav klageren klage til Klagenævnet for Udbud over indklagede. Klageren har ikke i sin klage formuleret en påstand. Ved skrivelse af 14/3 2012 henstillede klagenævnet, at klageren i sin replik formulerede påstande, som mere præcist skulle beskrive de overtrædelser, som indklagede efter klagerens opfattelse havde gjort sig skyldig i, og som klageren ønskede, at klagenævnet skulle tage stilling til. Klagenævnet orienterede endvidere om, hvorledes påstande skal formuleres. I skrivelsen af 14/3 2012 fastsatte klagenævnet en frist til d. 19/4 2012 for klageren til at fremkomme med replik. Klageren har ikke afgivet replik. Da klageren trods anmodning herom ikke har formuleret påstande, som klagenævnet kan tage stilling til, er klagen uegnet til at danne grundlag for sagens behandling, jf. lov nr. 492 af 12. maj 2010 om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. § 6, stk. 2, hvorfor bestemmes: Klagen afvises.

    Læs mere her...
  • 08. Maj 2012

    Klagenævnets kendelse af 8. maj 2012 (genoptagelse af klage): PH-Byg Faaborg A/S mod Faaborg Menighedsråd

    Den 17. april 2012 afsagde klagenævnet kendelse i sagen, hvorefter klageren, PH-Byg Faaborg A/S’ klage ikke blev taget til følge. Ved afgørelsen anførte klagenævnet bl.a., at nævnet som følge af ændringen af håndhævelseslovens § 10, der trådte i kraft den 1. juli 2011, ikke tog stilling til påstande, som ikke var nedlagt, og ikke tog hensyn til anbringender, som ikke var gjort gældende. Klagenævnet har den 25. april 2012 modtaget en anmodning fra klageren om genoptagelse af sagen. Klageren har samtidig nedlagt følgende nye påstande. Klagenævnet udtalte, at lovændringen trådte i kraft, mens klagesagen var under forberedelse, og klageren kunne – hvis klageren selv havde været opmærksom på de overtrædelser, som klagenævnet senere påpegede i kendelsen – have nedlagt yderligere påstande, selv om klageren allerede da havde indleveret replik. Hertil kommer, at omfanget af de påstande (spørgsmål), som klagenævnet i givet fald skulle have nedlagt (stillet), ville have været ud over det sædvanlige, og at ingen af klagerens påstande indeholdt elementer af de overtrædelser, som klagenævnet påpegede ved sin kendelse. Endelig havde klageren ikke nedlagt en påstand om annullation af tildelingsbeslutningen, som ellers er helt sædvanlig i en klagesag af denne karakter. Efter det anførte, og da grundlaget for klagesagen i givet fald vil blive det samme som ved klagenævnets tidligere behandling, nu blot med nogle nye påstande og anbringender, tager klagenævnet ikke klagerens anmodning om genoptagelse til følge.

    Læs mere her...
  • 08. Maj 2012

    Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udtalelse af 8. maj 2012: Klage over DTU’s manglende overholdelse af udbudsreglerne

    Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 3. oktober 2011 modtaget en klage over Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Klager oplyser, at klager i 2009 indgik en 4-årig rammeaftale vedrørende udførelsen af tjenesteydelser på DTU. Rammeaftalen blev alene indgået med klager. Det fremgik herudover af rammeaftalen, at den ikke var eksklusiv, da DTU ville have mulighed for at benytte andre leverandører til specialopgaver. Kort efter indgåelsen af rammeaftalen begynder DTU at anvende andre leverandører til løsning af samme typer opgaver som dækket af rammeaftalen. Det er klagers opfattelse, at DTU har indgået kontrakt med disse virksomheder uden udbud, selvom disse kontrakter vedrører ydelser, der omfattes af udbudsdirektivet samt overstiger direktivets tærskelværdi. DTU har efter klagers opfattelse derfor handlet i strid med udbudsreglerne. På det foreliggende grundlag er det sammenfattende Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens umiddelbare vurdering - At der ikke er holdepunkter, der tyder på, at DTU i forbindelse med indgåelsen af kontrakter om udførelsen af elinstallationsvirksomhed med PH-EL, Bravida, Bøttcher, chneider og M&E Engineering er forpligtet til at lægge værdien af de indgåede kontrakter i perioden fra januar 2009 til og med udgangen af september 2011 sammen, når værdien af kontrakterne skal vurderes. - At kontraktindgåelserne alene har været omfattet af Tilbudslovens afsnit I om indhentning af tilbud på udførelsen af bygge- og anlægsarbejder.

    Læs mere her...
  • 02. Maj 2012

    Udbudsrådet sammenligner offentlig-privat samarbejde i Sverige og Danmark

    Generelt er svenske myndigheder ikke bedre til at inddrage private leverandører, end danske myndigheder er. Det viser en undersøgelse fra Udbudsrådet.

    Læs mere her...
  • 01. Maj 2012

    Offentliggjorte ordretildelinger d. 18/4 - 1/5 2012

    Læs mere her...
  • 24. April 2012

    Udbudsrådet: Flere tilbudsgivere klager over udbud

    Antallet af klager over udbud er steget betydeligt i perioden 2009-2011. Det viser Udbudsrådets ”Analyse af klagemønstret i udbudsklagesager”.

    Læs mere her...
  • 23. April 2012

    Klagenævnets kendelse af 23. april 2012 (Udbudsdirektivet): Forenede Service A/S mod Egedal Kommune

    D. 1/2 2011 udbød Egedal Kommune rengøringsopgaver af sine bygninger. Rengøringsopgaven var opdelt på 8 delkontrakter. 11 virksomheder, herunder klageren, Forenede Service A/S, afgav tilbud. Indklagede anså 3 af de modtagne tilbud for ukonditionsmæssige. Efter en evaluering af de resterende tilbud, traf indklagede d. 15/4 2011 bestemmelse om at tildele kontrakterne til Regoering.com A/S, Allianceplus A/S og ISS Facility Services A/S. Klageren blev ved skrivelse af samme dato orienteret herom. D. 11/5 2011 indgav klageren klage til Klagenævnet over indklagede og anmodede om opsættende virkning, hvilket dog blev afvist d. 9/6 2011. Klagenævnet fandt bl.a., at indklagede har evalueret tilbuddene i overensstemmelse med de angivelser, der fremgik af rettelsesbladet til udbudsbekendtgørelsen, der i overensstemmelse med det i udbudsbekendtgørelsen anførte, blev offentliggjort på indklagedes hjemmeside den 25. februar 2011, og at der i øvrigt ikke er grundlag for at tilsidesætte indklagedes vurdering af, hvilke tilbud der er de økonomisk mest fordelagtige. Klagen tages ikke til følge.

    Læs mere her...
  • 19. April 2012

    Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: Fem nye pjecer: Bliv klogere på udbud

    Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgiver fem pjecer om reglerne for EU-udbud, annoncering og licitation.

    Læs mere her...
  • 18. April 2012

    Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: Nyt værktøj hjælper små virksomheder til udbud

    Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgiver ”Vejledning i konsortiedannelse”. Den vejleder små og mellemstore virksomheder i, hvordan de kan gå sammen og byde på opgaver for kommuner, regioner og staten.

    Læs mere her...
  • 18. April 2012

    Klagenævnets kendelse af 18. april 2012 (Udbudsdirektivet, rammeaftale): xml-tekst ApS mod Uddannelsesstyrelsen

    D. 4/3 2011 udbød Uddannelsesstyrelsen (indklagede) en rammeaftale om anskaffelse af it-hjælpemidler og særlige hjælpemidler til brugere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Rammeaftalens varighed var 2 år med mulighed for forlængelse i 2 gange 1 år. Denne sag vedrører den del af rammeaftalen, som omfatter det særlige hjælpemiddel »tavlekamera«. Xml-tekst ApS (klageren), ScanDis A/S og MikroVærkstedet A/S afgav tilbud. D. 24/5 2011 besluttede indklagede at indgå kontrakt med ScanDis. Samtidig afviste indklagede klagerens tilbud som ukonditionsmæssigt. D. 3/6 2011 indgav klageren klage til Klagenævnet over indklagede og anmodede om opsættende virkning, hvilket dog blev afvist d. 1/7 2011. Klagenævnet fandt bl.a., at indklagede - i overensstemmelse med udbudsreglerne – har formuleret udbudsbetingelserne sådan, at det var op til hver enkelt tilbudsgiver at afgøre, hvilket tavlekamera der blev tilbudt, når blot mindstekravene blev opfyldt. Herefter, og da mindstekravene efter klagenævnets vurdering ikke var uegnede, tages påstanden ikke til følge. Klagen tages ikke til følge.

    Læs mere her...
  • 17. April 2012

    Klagenævnets kendelse af 17. april 2012 (Tilbudsloven): PH-Byg Faaborg A/S mod Faaborg Menighedsråd

    I december 2010 iværksatte indklagede, Faaborg Menighedsråd, en begrænset licitation efter tilbudsloven om restaurering af et klokketårn (Klokketårnet i Faaborg). Tildelingskriteriet var fastsat til »det økonomisk mest fordelagtige bud«. Licitationsbetingelserne blev udsendt d. 18/2 2011 til fem udvalgte virksomheder. Alle fem virksomheder afgav tilbud. Indklagede indledte herefter et afklarings- og forhandlingsforløb med klageren, Murermester Palle Jensen V. Åby A/S og Brdr. Knudsen Årslev ApS. D. 16/3 2011 besluttede indklagede at indgå kontrakt med Murermester Palle Jensen V. Åby A/S. D. 18/4 2011 indgav klageren klage til Klagenævnet for Udbud over indklagede. Klagenævnet fandt bl.a., at da klagenævnet sædvanligvis ikke erstatter indklagedes skøn ved vurderingen af tilbuddene i forhold til underkriterierne med sit eget, og da klagenævnet som følge af karakteren af de fastsatte underkriterier i øvrigt ikke kan konstatere, at klageren afgav det økonomisk mest fordelagtige tilbud, tager klagenævnet ikke klagerens påstand 1 til følge. Klagen i sin helhed tages heller ikke til følge.

    Læs mere her...
  • 17. April 2012

    Offentliggjorte ordretildelinger d. 4/4 - 17/4 2012

    Læs mere her...
  • 03. April 2012

    Offentliggjorte ordretildelinger d. 21/3 - 3/4 2012

    Læs mere her...