Print Udbud med brede sortimenter
25. september 2013, Sabro (ved Aarhus)
Tilbage til arrangementkalenderen
Bliv klædt på med viden, værktøjer og tips til at håndtere udfordringerne i udbud med brede sortimenter.
Udbud med brede varesortimenter/mange varelinjer er ofte komplekse og krævende at arbejde med og rummer en masse udfordringer, som f.eks.: Hvordan kan du bygge udbuddet op, så du skaber den bedste konkurrencesituation, samtidig med at indkøbene skal fungere i det daglige? Hvordan griber du beskrivelsen an, når udbuddet indeholder måske mange tusinde varenumre? Hvordan estimerer du indkøbsvolumen? Hvordan evaluerer du de indkomne tilbud?
På workshoppen får du:
- Overblik over retsstillingen i forbindelse med beskrivelsen af det udbudte og med evalueringen af tilbuddene
- Forståelse for leverandørsamarbejdet og hvilke faktorer, der påvirker dette
- Tips og værktøjer til hvordan du laver tilbudslister, kravspecifikation og arbejder med evaluering af tilbuddene
- Inspiration til hvordan du holder styr på processen
- Mulighed for at drøfte egne konkrete problemstillinger og høste af erfaringer fra undervisere og deltagere med stor erfaring på området
Undervisningen er praktisk orienteret med gode muligheder for interaktion mellem deltagerne og underviserne.
Målgruppe
Workshoppen er målrettet medarbejdere i ordregivende myndigheder, som ønsker indsigt i den udbudsretlige og praktiske håndtering af udbud med brede sortimenter.
En af følgende eksperter vil undervise:

Peter Dann Jørgensen
Cand.merc.jur., Leder af Udbudsteamet
BvHD, www.bvhd.dk
Peter Dann Jørgensen er leder af afdelingen for udbudsret og partner i Advokatfirmaet BvHD, som pr. maj 2013 fusionerer med det internationale advokatfirma Bird & Bird.
Peter er en af de førende specialister indenfor udbudsret, og har gennem 16 års arbejde med udbud af aftaler inden for den offentlige sektor oparbejdet en stor og indgående erfaring med strategisk og organisatorisk rådgivning inden for området, da han løser opgaver for både kommunale, regionale- og statslige ordregivere samt virksomheder indenfor forsyningssektoren. Peter er meget engageret i at gøre udbudsområdet og anvendelsen af reglerne enklere med et fokus på at opnå de forretningsmæssige fordele der er ved konkurrenceudsættelse. Peter er vant til at operere i politisk styrede organisationer, idet Peter har stor erfaring med at bistå offentlige klienter i rollen som projektleder i forbindelse med udbud af bl.a. komplicerede it-anskaffelser, projektkonkurrencer om byggerier og indkøbsfællesskabers rammeaftaler, ligesom Peter tidligere har været ansat i en større indkøbsafdeling. Derudover har Peter succesfuldt ført en lang række af sager i Klagenævnet for Udbud.

Majse Jarlov
Advokat, Junior Partner
BvHD, www.bvhd.dk.
Advokat Majse Jarlov er partner i Advokatfirmaet BvHD, som pr. maj 2013 fusionerer med det internationale advokatfirma Bird & Bird.
Majse Jarlovs speciale er udbudsret og rådgivning til såvel de offentlige myndigheder som leverandører til det offentlige. Sammen med Peter Dann Jørgensen leder hun afdelingen for udbudsret. Majse har gennem sit flerårige ansættelsesforhold i dels advokatbranchen og dels tidligere hos et stort rådgivende ingeniørfirma opnået en betydelig indsigt i de udbudsretlige problemstillinger både på ordregiver- og tilbudsgiversiden. Majse har endvidere stor erfaring med at føre sager ved såvel Klagenævnet for Udbud som de almindelige domstole.
Der vil desuden være gæsteindlæg og mulighed for erfaringsudveksling med:
Christian Lunding, Udbudschef, SKI. www.ski.dk
|
PROGRAM |
Workshop: Udbud med brede sortimenter |
| 08.45 – 09.00 | Registrering og forfriskninger Der vil være en pause ca. hver time i løbet af dagen |
| 09.00 – 09.05 | Velkomst |
| 09.05 – 12.00 |
Brede sortimenter - introduktion
Ordregivers beskrivelse af de ønskede produkter
Tildelingskriterier
Delaftaler
Tildelingsprocedurer
Opfyldelse af ændret behov i kontraktperioden
|
| 12.00 – 13.00 | Frokost |
| 13.00 – ca. 16.30 |
Fortsættelse af formiddagens program Workshop med case og drøftelse af løsninger på konkrete problemstillinger |
| Ca. 16.30 | Afslutning. Deltagerbeviser udleveres. |
Ret til ændringer og aflysning af arrangementet indtil 14 dage før afholdelse i tilfælde af for få deltagere forbeholdes. Læs evt. mere i vores FAQ.
| Afholdelsessted | |||
|---|---|---|---|
|
25. september 2013 Montra Hotel Sabro Kro Viborgvej 780 8471 Sabro (ved Aarhus) |
|||
Din investering er:
4.995 kr. ekskl. moms pr. person. I prisen indgår dokumentation, deltagerbevis, frokost samt kaffepauser og frugt i løbet af dagen.
Du kan også tilmelde dig workshoppen som en del af konferencepakken "EU-udbud for specialister, klassisk sektor" og spare kr. 995,- på deltagelse begge dage. Se programmet her.
Tilmeld 3 og betal for 2!
(Gælder kun ved samtidig tilmelding og kan ikke kombineres med andre rabatter)
Du finder en samlet porteføljeoversigt over vores arrangementer her.
