Print Rammeaftaler i praksis
24. maj 2013, København
07. november 2013, Sabro (ved Aarhus)
Tilbage til arrangementkalenderen
Kursusbeskrivelse
Rammeaftaler kan holde ordregivers transaktionsomkostninger nede og sikre kvaliteten, da der foreligger en forudgående screening af tilbudsgivere. Men et indkøb på en rammeaftale skal følge visse procedurer for at være lovligt, ligesom det selvfølgelig er vigtigt at sikre, at selve rammeaftalen er lovlig.
På kurset kommer du godt rundt i gældende regler og praksis for udbud og tildeling af rammeaftaler.
Målgruppe
Målgruppen er personer, som har erfaring med offentlige anskaffelser, og som ønsker en gennemgang af de særlige problemstillinger, der opstår ved brug af rammeaftaler.
Kurset vil ikke gennemgå de grundlæggende forhold omkring offentlige anskaffelser, men gå direkte til dagens emne.
Underviser

Majse Jarlov
Advokat, Junior Partner
BvHD, www.bvhd.dk.
Advokat Majse Jarlov er partner i Advokatfirmaet BvHD, som pr. maj 2013 fusionerer med det internationale advokatfirma Bird & Bird.
Majse Jarlovs speciale er udbudsret og rådgivning til såvel de offentlige myndigheder som leverandører til det offentlige. Sammen med Peter Dann Jørgensen leder hun afdelingen for udbudsret. Majse har gennem sit flerårige ansættelsesforhold i dels advokatbranchen og dels tidligere hos et stort rådgivende ingeniørfirma opnået en betydelig indsigt i de udbudsretlige problemstillinger både på ordregiver- og tilbudsgiversiden. Majse har endvidere stor erfaring med at føre sager ved såvel Klagenævnet for Udbud som de almindelige domstole.
| PROGRAM | |
| 09.45 - 10.00 | Registrering og forfriskninger |
| 10.00 - 10.10 | Velkomst v/ Nohr-Con |
| 10.10 - 12.00 |
Hvad er en rammeaftale? Fordele og ulemper ved brug af rammeaftaler Beregning af tærskelværdi for rammeaftaler Rammeaftalens varighed Rammeaftale med én eller flere leverandører Er der aftalepligt? Hvordan tildeles rammeaftale, og hvordan kommer leverandør på rammeaftale? |
| 12.00 – 13.00 | Frokost. Det vil være en pause ca. hver time |
| 13.00 – 15.45 |
Hvordan tildeles kontrakt under rammeaftale? Gennemførelse af direkte tildeling Afvikling af miniudbud Kan rammeaftale bruges af andre? Introduktion af eksempel på rammeaftaleparadigme SKI rammeaftaler
|
| 15.45 – 16.00 | Afslutning. Deltagerbeviser udleveres. |
Ret til ændringer og aflysning af arrangementet indtil 14 dage før afholdelse i tilfælde af for få deltagere forbeholdes. Læs evt. mere i vores FAQ.
| Afholdelsessted | |||
|---|---|---|---|
|
24. maj 2013 IDA Mødecenter Kalvebod Brygge 31-33 1780 København V |
07. november 2013 Montra Hotel Sabro Kro Viborgvej 780 8471 Sabro (ved Aarhus) |
||
Din investering er:
4.995,- kr. pr. person ekskl. moms. I prisen indgår fyldestgørende dokumentationsmateriale, deltagerbevis, frokost samt kaffepauser og frugt i løbet af dagen.
Tilmeld 3 betal for 2!
(Gælder kun ved samtidig tilmelding og kan ikke kombineres med andre rabatter)
Du finder en samlet porteføljeoversigt over vores arrangementer her.
Sagt om kurset:
"Højt fagligt niveau", Lars Jensen, Bandagist-Centret A/S
