Print Contract Management - introduktion
13. juni 2012, København
05. december 2012, Sabro (ved Aarhus)
Tilbage til arrangementkalenderen
Kursusbeskrivelse
På ”Contract Management - introduktion” får du viden om, hvordan du følger op på kontrakternes resultatkrav, så din organisation får det maksimale udbytte af jeres indkøbskontrakter.
Du får inspiration til, hvordan I kan skabe overblik over kontraktforholdet, og bedre kan identificere, analysere og håndtere juridiske, finansielle og operationelle risici. I denne forbindelse vil vi bl.a. fokusere på sammenspillet mellem kontraktindhold, processer og relationshåndtering samt standardisering og automatisering af kontraktstyringen.
Målgruppe
Kurset er relevant for dig, som er ansat som ordregiver i stat, region, kommune, selvejende institutioner eller offentligretlige organer. Du kan f.eks. være ansvarlig for – eller ansat i en indkøbsfunktion, i en økonomifunktion, aftale- eller kontraktafdeling – eller være IT-chef, projektleder, bygge- og anlægsansvarlig eller lignende.
Kurset er også relevant for dig, hvis du er er ansat i en leverandør- eller rådgivervirksomhed.
En af følgende eksperter vil undervise

Peter Dann Jørgensen
Cand.merc.jur, Leder af Udbudsteamet
BvHD, www.bvhd.dk
Peters speciale er udbudsret, og Peter kender problemstillingerne i udbudsretten fra begge sider af bordet, da han løser opgaver både for kommunale, regionale- og statslige ordregivere og for tilbudsgivere. Peter har tidligere været ansat i en større indkøbsafdeling og er derfor vant til at operere i politisk styrede organisationer. Derudover har han succesfuldt ført sager i Klagenævnet for Udbud.

Majse Jarlov
Advokat, Juniorpartner
BvHD, www.bvhd.dk.
Advokat Majse Jarlov er pr. 1. januar 2012 optaget som juniorpartner i Advokatfirmaet BvHD, hvor hun sammen med Peter Dann Jørgensen leder afdelingen for udbudsret. Majse Jarlov kom til BvHD i 2008 og hendes speciale er udbudsret og rådgivning til såvel de offentlige myndigheder som leverandører til det offentlige, og hun har gennem sit flerårige ansættelsesforhold i dels advokatbranchen og tidligere hos et stort rådgivende ingeniørfirma opnået en betydelig indsigt i de udbudsretlige problemstillinger både på ordregiver- og tilbudsgiversiden.
| PROGRAM | Contract Management – introduktion |
| 13:00 – 13:30 | Registrering, forfriskninger og let frokost |
| 13:30 – 13:35 |
Velkomst |
| 13:35 – 16:30 |
Hvad er Contract Management, og hvorledes kan det bruges til at optimere indkøb?
|
| 16:30 | Afslutning. Deltagerbeviser eftersendes. |
Ret til ændringer forbeholdes
Gæsteunderviser:
René Franz Henschel, Indehaver, Henschel Contract Management, www.henschel.dk
| Afholdelsessted | |||
|---|---|---|---|
|
13. juni 2012 Imperial Hotel Vester Farimagsgade 9 1606 København V |
05. december 2012 Montra Hotel Sabro Kro Viborgvej 780 8471 Sabro (ved Aarhus) |
||
Din investering er:
2.995 kr. ekskl. moms pr. person.
I prisen indgår dokumentation, deltagerbevis, samt kaffepauser og frugt i løbet af dagen.
Tilmeld 3 og betal for 2!
NB: Samme dag og sted afholder vi umiddelbart inden dette halvdagskursus et andet halvdagskursus, som med fordel kan kombineres med dette: Aktindsigt, klagenævns- og domstolsbehandling.
Du kan også vælge at tage dette kursus som en del af Nohr-Con's Certificeringsprogrammer "Udbudsret for Indkøbere, klassisk sektor" eller "Udbudsret for Indkøbere, forsyningssektor".
