Print Totalentreprise ABT93 – og forskellen til AB92
30. oktober 2012, København
Tilbage til arrangementkalenderen
Kursusbeskrivelse
På kurset får du at vide, hvad de mest almindelige faldgruber er ved indgåelse af totalentrepriseaftaler. Desuden vil kurset blandt andet behandle spørgsmål om totalentreprenørens forpligtelser og hvem hæfter for mangler – både i forhold til projektering og udførelsesmangler. Dette og mere vil blive gennemgået på kurset.
Målgruppe
Kurset henvender sig til bygherrer, arkitekter, ingeniører, leverandører, underleverandører og andre med interesse for totalentreprise.
Underviser

Niels Heldgaard
Advokat
MOLT WENGEL Advokataktieselskab, www.mowe.dk.
Niels Heldgaard er specialist i entrepriseret og har en bred erfaring med rådgivning af entreprenører, bygherrer og -rådgivere samt udformning og forhandling af kontrakter.
Niels er en erfaren underviser, der formidler tunge juridiske emner på en let forståelig måde. Niels har mange års procedureerfaring samt en tid som kurator, der giver en unik indsigt i de mange udfordringer, der opstår, når et byggeri præges af betalingsstandsning, konkurs og andre forhold, som påvirker byggeriet negativt.
| PROGRAM | |
| 12.30 – 13.00 | Registrering, forfriskninger og let frokost |
| 13.00 – 13.05 | Præsentation |
| 13.05 – 14.00 | Indledning - Entreprisetyper - ABT93 i forhold til AB92 Totalentreprisens karakteristika - Totalentreprenørens forpligtelser - Fordele og ulemper for bygherre - Forhold ved udbud af totalentreprise - Fastlæggelse af omfanget af totalentreprenørens ydelse - Rådgivernes rolle ved totalentreprise |
| 14.00 – 14.10 | Pause |
| 14.10 – 15.10 | Totalentreprenørens forpligtelser - Fortolkning af aftalegrundlaget - Myndighedsbehandling - Servitutter - Uforudsete og uforudseelige forhold Tidsfristforlængelse - Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse - Medfører totalentrepriseformen, at totalentreprenørens ansvar er skærpet - Hvem har ansvaret for ”skærpede myndighedskrav” - Beregning af evt. tidsfristforlængelse i totalentreprise |
| 15.10 – 15.20 | Kaffe/te med små lækkerier |
| 15.20 – 16.30 | Ekstraarbejder ved totalentreprise - Fortolkning af totalentreprisekontrakten - Prissætning af ekstraarbejder - Prissætning af kvalitetsforbedringer Mangelbedømmelsen ved totalentreprise - Det generelle mangelbegreb - Overholdelse af byggelovgivningen, herunder BR08 - Overholdelse af normer, herunder specialnormer |
| 16.30 | Tak for i dag |
Ret til ændringer forbeholdes.
| Afholdelsessted | |||
|---|---|---|---|
|
30. oktober 2012 First Clients Langebrogade 5 1411 København K |
|||
Din investering er:
2995 kr. ekskl. moms pr. person. I prisen indgår dokumentation, deltagerbevis, let frokost samt kaffepauser og frugt i løbet af dagen. Tilmeld 3 betal for 2.
