Print Rådgiverens ekstrahonorar
28. november 2012, Sabro (ved Aarhus)
Tilbage til arrangementkalenderen
Kursusbeskrivelse
Fra tid til anden ændres, udskydes eller forceres projekter. Årsagerne til projektændringerne er ikke altid til at forudse, og det er derfor ikke altid nemt at blive enige om, hvem der skal bære den økonomiske risiko. Dette kursus sætter fokus på reguleringen af rådgiverens honorar, når der er indgået en aftale om fast honorar i henhold til ABR89.
3 gode grunde til at deltage:
- Du får et godt kendskab til rådgiverens muligheder for ekstrahonorar efter reglerne i ABR89.
- Du får styr på de overvejelser, bygherre og rådgiver bør gøre sig om ekstrahonorar allerede ved kontraktens indgåelse.
- Du får skærpet opmærksomhed på, hvornår dine røde lamper skal blinke, gennem praktiske eksempler og seneste retspraksis om ekstrahonorar
En af følgende eksperter vil undervise

Christian Molt Wengel
Advokat og partner
MOLT WENGEL Advokataktieselskab, www.mowe.dk.
Christian Molt Wengel har i de seneste år markeret sig stærkt som specialist inden for entrepriseretten og er i dag en af de førende rådgivere på området. Christian har bred erfaring med undervisning for ”ikke-jurister” og fokuserer på at gøre kompliceret jura tilgængelig for alle.
Christian er forfatter til en række artikler om entrepriseret samt kompendiet ”Mangler”. Christian har indgående erfaring med alle standardkontrakter inden for entrepriseret (rådgiverkontrakter, entreprisekontrakter samt totalentreprisekontrakter), proaktiv konfliktløsning, voldgiftssager samt syn og skøn. Derudover deltager Christian i en lang række entrepriseretlige netværk, blandt andet i udvalgsarbejdet omkring revision af byggelovgivning i samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Niels Heldgaard
Advokat
MOLT WENGEL Advokataktieselskab, www.mowe.dk.
Niels Heldgaard er specialist i entrepriseret og har en bred erfaring med rådgivning af entreprenører, bygherrer og -rådgivere samt udformning og forhandling af kontrakter.
Niels er en erfaren underviser, der formidler tunge juridiske emner på en let forståelig måde. Niels har mange års procedureerfaring samt en tid som kurator, der giver en unik indsigt i de mange udfordringer, der opstår, når et byggeri præges af betalingsstandsning, konkurs og andre forhold, som påvirker byggeriet negativt.

Anja Ristorp Heidelberg
Advokat
MOLT WENGEL Advokataktieselskab, www.mowe.dk.
Anja Ristorp Heidelberg har med sin store erfaring inden for entrepriseret og fast ejendom udviklet sig til
en af de førende advokater på området. Anja har ført et utal af sager for såvel de almindelige domstole
som Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.
Den omfattende procedureerfaring kommer kursisterne til gode i form af mange praktiske eksempler, som kan bruges fremadrettet til at undgå problemfyldte sager. Anja har desuden specialviden om ejendomsoptimering og overdragelse af erhvervs- og udlejningsejendomme gennem sit virke som rådgiver for ejendomsselskaber.

Betina Kristiansson
Advokat
MOLT WENGEL Advokataktieselskab, www.mowe.dk.
Betina Kristiansson har speciale i entrepriseret og fast ejendom og har stor erfaring med rådgivning af både bygherrer, entreprenører og rådgivere indenfor alle aspekter af entrepriseretten. Betina er meget løsningsorienteret og har god erfaring med at få sagerne løst, inden de ender i hårdknude. Herudover er Betina medforfatter til kompendiet ”Mangler” af Christian Molt Wengel, og hun har specialiseret sig i køb og salg af fast ejendom samt projektudvikling.
| PROGRAM | |
| 08.45 – 09.00 | Registrering og forfriskninger |
| 09.00 – 09.10 | Velkomst |
| 09.10 – 12.00 | Rådgiverens virke og rådgivningsaftalens indhold i forhold til honorar Honorarformerne Tidsfristoverskridelser/forsinkelse
Ændringer i projektet |
| 12.00 – 13.00 | Frokost. Deltagerbeviser eftersendes. |
Ret til ændringer forbeholdes
| Afholdelsessted | |||
|---|---|---|---|
|
28. november 2012 Montra Hotel Sabro Kro Viborgvej 780 8471 Sabro (ved Aarhus) |
|||
Din investering er:
2.995 kr. ekskl. moms pr. person. I prisen indgår dokumentation, deltagerbevis, let frokost samt kaffepauser og frugt i løbet af dagen.
Tilmeld 3 betal for 2!
Medlemmer af FRI, Konstruktørforeningen og Danske Ark får 15 % rabat ved opgivelse af medlemsnummer.
NB: Samme dag og sted afholder vi umiddelbart efter dette halvdagskursus et andet halvdagskursus, som med fordel kan kombineres med dette: Rådgiverens ansvar og ansvarsforsikring.
Du kan også vælge at tage dette kursus som en del af Nohr-Con's Certificeringsprogrammer "Entrepriseret for bygherrer" eller "Entrepriseret for rådgivere".
