Print Certificering i entrepriseret for rådgivere

TILMELD

08. marts 2017 - 14. juni 2017, København

11. oktober 2017 - 07. december 2017, Aarhus

Tilbage til arrangementkalenderen


Nohrcon Certificering i Entrepriseret, RÅDGIVERE

i ALT 7 KURSUSDAGE + CERTIFICERING


Sagt om certificeringsforløbet:

Jeg synes det har været et godt certificeringsprogram med gode "virkeligheds”-relevante eksempler” Sigurd Akselsen, Tegnestuen Vandkunsten A/S

 

Nohrcons Certificering i Entrepriseret er et målrettet uddannelsesforløb, hvor du bliver klædt på til at kunne gennemføre et byggeprojekt med øje for de juridiske og kontraktmæssige detaljer. Når du har gennemført et certificeringsforløb i entrepriseret kender du dine rettigheder og forpligtelser hele vejen gennem byggeprojektet og kan bevidst arbejde på at undgå unødige og dyre tvister.

Gennem certificeringsforløbet får du overblik over de komplekse udfordringer, som retsområdet omkring entrepriseret indeholder. Certificeringsforløbet er orienteret mod praktikere og har fokus på at gøre kompliceret jura levende og tilgængeligt for dig gennem praktiske eksempler fra hverdagen og erfaringsudveksling mellem deltagere og undervisere. Efter hvert kursus kan du tage din viden og bruge direkte i din hverdag.

Målet med Nohrcons Certificering i Entrepriseret er at sikre byggeriets parter en entrepriseretlig efteruddannelsesstandard, der kan lette kontraktforløbet for alle involverede parter, minimere omfanget af tvister og i sidste ende spare parterne penge, tid og ressourcer.

 

PÅ UDDANNELSEN FÅR DU VIDEN OM

  • De grundlæggende juridiske regelsæt og principper inden for entrepriseretten
  • Hvor du skal være ekstra opmærksom – fra start til slut i projektet
  • AB92, ABT93 og ABR89
  • Kontrakter mellem bygherrer, entreprenører og rådgivere
  • Ekstraarbejder og ekstraomkostninger – og hvordan de skal håndteres
  • Håndtering af forsinkelser, herunder dagbøder
  • Korrekt aflevering af byggeriet
  • Håndtering af fejl og mangler ved byggeriet, herunder reklamationer
  • Forsikringer, garantier og sikkerhedsstillelser

 

Du får også et stærkt forum til viden- og erfaringsudveksling mellem deltagere hele vejen rundt om bordet i et entrepriseforløb.

 

Du kan se hele certificeringsprogrammet for rådgivere i PDF-format her


HVEM KAN DELTAGE?
Certificeringsprogrammet er opdelt i tre spor, der retter sig mod tre grupper af professionelle aktører inden for offentligt byggeri, henholdsvis:

 

 

HVORFOR CERTIFICERING?
Certificering er en fordel for både ansat og arbejdsgiver. Som ansat får du dokumentation for dine faglige kompetencer, og som arbejdsgiver har du med certificeringen en målestok for medarbejdernes faglige kvalifikationer og kan dokumentere over for kunder og samarbejdspartnere, at det faglige niveau er i top.

 

MEDARBEJDERE FRA FØLGENDE VIRKSOMHEDER HAR GENNEMFØRT CERTIFICERINGSPROGRAMMET FOR RÅDGIVERE
AI a/s - Arne Elkjær A/S Rådgivende Ingeniører - Balslev Rådgivende Ingeniører A/S - C.F. Møller A/S - COBE ApS - E+N Arkitektur A/S - EKJ Rådgivende Ingeniører A/S - Friis og Moltke A/S - GPP Arkitekter A/S - Grontmij A/S - H+Arkitekter A/S - Hou + Partnere Arkitekter A/S - JJW Arkitekter A/S - MOE A/S - Nova 5 Arkitekter A/S - Over Byen Arkitekter ApS - Rubow Arkitekter A/S - Røde Kors Asylafdeling - Rørbæk og Møller Arkitekter ApS - Schmidt Hammer Lassen Architects - Schønherr A/S - Skala Arkitekter A/S - Tegnestuen Møllestræde A/S - Thing & Brandt landskab - Tækker Rådgivende Ingeniører A/S - Wessberg A/S Rådgivende Ingeniører - Aarhus Arkitekterne A/S - Aarhus Kommune - Årstiderne Arkitekter A/S


KURSUSDAGE, CERTIFICERINGSTEST OG ECTS-POINT
Uddannelsen strækker sig over 3 moduler fordelt på 7 kursusdagE og afsluttes med en elektronisk certificeringstest. Testen får du tilsendt som link umiddelbart efter det sidste kursus. Uddannelsen svarer til 5 ECTS point.

 

UNDERVISERE
Underviserne på Nohrcons Certificering i entrepriseret er eksperter fra Bech-Bruun Advokatvirksomhed.

 


 

OPBYGNING I MODULER

Modul I: Det entrepriseretlige fundament: På dette grundlæggende modul får du et solidt overblik over de love, regler og kontraktforhold, som er væsentlige for en byggeentreprise – og eksempler på, hvordan juraen fortolkes og anvendes i praksis.

Modul II: Typiske tvistområder, juraen i praksis: På modul II bygger du videre på din juridiske forståelse ved at knytte juraen til dér, hvor problemerne opstår i praksis. Formålet med modul II er at træne dine røde lamper i at blinke! Du kommer gennem en tour de force i typiske entrepriseretlige tvistområder og får en dybere fornemmelse for juraen i de ofte komplekse udfordringer, der kan opstå i praksis.

Modul III: Undgå tvisterne: Nu har du en et solidt juridisk navigationsgrundlag – og på modul III får du værktøjer, så du kan bruge din indsigt proaktivt til, gennem klare aftaler og contract management, at undgå unødige tvister.

 

 

DATOER OG KURSUSBESKRIVELSER

KURSUSTITEL MODUL VARIGHED KØBENHAVN 2017
AARHUS 2017
AB92 for ikke-jurister
I 2 dage 8.-9. marts 11-12. oktober
ABR 89 & ydelsesbeskrivelser
I 1 dag 19. april 1. november
Tid, forsinkelse og dagbøder
II 1/2 dag 20. april 2. november
Ekstraarbejder i byggeriet
II 1/2 dag 20. april 2. november
Rådgivers ekstrahonorar
II 1/2 dag 23. maj 15. november
Ansvar og ansvarsforsikring
II 1/2 dag 23. maj 15. november
Entreprisekontrakter i praksis
III 1 dag 13. juni 6. december
Contract management
III 1 dag 14. juni 7. december
Certificeringstest
2 timer 15. juni – 15. juli 8. december – 8. januar

Afholdelsessted

08. marts 2017 - 14. juni 2017
København
(Se afholdelsesstedet under det specifikke kursus.)

11. oktober 2017 - 07. december 2017
Aarhus
(Se afholdelsesstedet under det specifikke kursus.)

 


OBS! AFHOLDELSESGARANTI I FORÅRET 2017 I KØBENHAVN!

 

 

DIN INVESTERING
Pris for hele uddannelsen og certificeringstest, inkl. omfattende kursusmateriale, forplejning og deltagerbevis:

33.550 kr. pr. person ekskl. moms. 

 

TILMELD 3, BETAL FOR 2 (gælder kun ved samtidig tilmelding og kan ikke kombineres med andre rabatter).

 

FORENINGSRABAT

Medlemmer af Konstruktørforeningen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Danske Ark og Forbundet Arkitekter Og Designere får 15 % rabat ved opgivelse af medlemsnummer ved tilmelding hos Nohrcon.

 

TILMELDING
Du tilmelder dig Nohrcons Certificering i Entrepriseret, for rådgivere ved at klikke på tilmeldingsknappen øverst på denne side. Vælg under "afholdelsesdatoer", om du vil gå på det forløb, der afholdes i København eller i Aarhus.

 

HAR DU ALLEREDE DELTAGET PÅ KURSER, DER INDGÅR I UDDANNELSEN?
Hvis du har deltaget på nogle af kurserne i forløbet, skal du ikke deltage igen. Anfør det i kommentarfeltet ved tilmeldingen, og vi fratrækker kursets værdi ved faktureringen. 

 

DELTAGELSE PÅ KURSER, UDEN CERTIFICERING
Hvis du ikke har mulighed for at deltage i hele certificeringsprogrammet, kan du tilmelde dig kurserne separat ved at vælge det enkelte kursus i Nohrcons arrangementsoversigt.

 

HVIS DU BLIVER FORHINDRET I AT DELTAGE PÅ ET KURSUS I UDDANNELSEN
Kurserne i uddannelsen er tilrettelagt som et forløb. Vi kan ikke garantere dig, at der udbydes et tilsvarende kursus, så det passer ind i dit forløb op til den afsluttende certificeringstest. Hvis du er forhindret i at deltage, gælder vores almindelige afbestillingsvilkår. Læse mere om det i vores FAQ

 

SÆRLIGE REGLER FOR UDDANNELSEN ER DOG

  1. Ved under 25 % fravær har du har mulighed for at læse op selv og deltage i certificeringstesten. Testen tages samtidig med de øvrige deltagere, når de afslutter. 
  2. Du har mulighed for at deltage på et erstatningskursus, jfr. vores almindelige afbestillingsbetingelser.

 

Kontakt os, hvis du har du spørgsmål til certificeringsprogrammet.


ANDRE EFTERUDDANNELSER FOR BYGGERIET

 Byggeriets projektlederuddannelse

 

Se vores øvrige arrangementer om byggeri og entrepriseret her

Tilmeld dig et af Nohrcons nyhedsbreve og få seneste nyt om offentlige indkøb eller byggeri og om kommende arrangementer

Bookmark and Share