|
Hvor kommer investeringerne? Milliarder til det offentlige byggeri
med investeringer i kommunerne og vækstpakke på finansloven.
|
Beskrivelse
Skoler, børneinstitutioner, veje, kloakker og ældreboliger bliver nu bygget og renoveret i Fyns kommuner. En vækstpakke på 5 milliarder på finansloven og nye lånemuligheder til kommunerne kan give historisk høj vækst i de offentlige anlægsinvesteringer i 2010.
Vi inviterer dig til en eftermiddag med fokus på det offentlige byggeri på Fyn. Her fremlægger borgmestre og formænd for miljø- og teknikudvalg kommunernes planlagte anlægsinvesteringer og udviklingsstrategier for de kommende år. Samtidig får du enestående mulighed for at komme i dialog med kommunerne.
Hvilke konkrete byggerier, renoveringer og anlægsopgaver sætter kommunerne i gang i 2010 og 2011. Hvor og hvornår kommer projekterne? Og hvordan skal Fyn udvikle sig i fremtiden?
Alle konferencegæster får udleveret Nohr-Cons udførlige rapport:
”Kommunernes anlægsinvesteringer 2010-2011”.
Målgruppe:
Briefingen er for dig, der arbejder med byggeri og anlæog gerne vil have overblik over offentlige bygge- og anlægsinvesteringer på Fyn i de kommende år.
|
|
PROGRAM
|
|
|
12:15 - 13.00
|
Registrering og frokost
|
|
13.00 – 13.10
|
Velkomst og kommunernes anlægsbudgetter 2010-2011
Hvordan har de fynske kommuner planlagt deres anlægsinvesteringer, og hvordan ser anlægsbudgetterne ud for de fynske kommuner, der ikke er repræsenteret i dagens program?
v/ Udviklingschef Christine Skovgaard, Nohr-Con
|
|
13.10 – 13:40
|
Leg, byudvikling og 394 millioner til anlægsinvesteringer i Odense Kommune
Odense har planlagt at investere 394 millioner kr. i 2010 i anlæg, byggeri og renovering af blandt andet skoler, børnehaver, idrætshaller, ældreboliger og veje. Samtidig arbejder Odense kommune på en række udviklingsprojekter – for eksempel på havnen med en helt ny bydel på ”byens Ø”, en broforbindelse over kanalen, en fremtidig letbane og en forskerpark rundt om det nye universitetshospital. Overblik over planlagte bygge- og anlægsopgaver i Odense i 2010-2011. Status på de mange spændende udviklingsprojekter og perspektiver på Odenses fremtidige udvikling som ”legens by”.
v/ Borgmester Anker Boye, Odense Kommune
|
|
13.40 - 14.10
|
Ny kommuneplan og ”tankefuld” anlægsinvestering i Svendborg Kommune
Svendborg kommune sætter gang i en række anlægsinvesteringer på de borgernære områder i 2010 – det vil sige til ombygning af skoler, daginstitutioner, idræts- og ældrefaciliteter. Svendborg kommune har netop udarbejdet en kommuneplan, hvor fokus ligger på at fastholde byens rolle som hovedby på Sydfyn. Samtidig arbejder kommunen på det store byudviklingsprojekt ”Tankefuld” og på at omdanne havnen og Frederiksø under mottoet 'liv på havnen'. Hvilke anlægsopgaver sætter Svendborg i gang i 2010 og 2011? Et bud på Svendborg by og omegns udvikling i de kommende år.
v/ Kultur-, Plan- og Erhvervsdirektør Tim Jeppesen, Svendborg Kommune
|
|
14.10 – 14:40
|
Middelfart Kommune: Fyns energikommune nr. 1
Middelfart er kendt landet over for at være ESCO-kommune og gøre en stor indsats for at indføre energirigtige løsninger på kommunens bygninger. Nu er kommunen også blevet EU-kommissionens officielle partner i en kampagne om bæredygtige energiløsninger. Samtidig har Middelfart i 2010 et ambitiøst anlægsbudget, som fokuserer på byggeri af børnehaver, skoler, handicapfaciliteter og natur. Overblik over anlægsinvesteringer, klimaindsats og fremtidig udvikling i Middelfart Kommune.
v/ Teknik- og Miljødirektør Thorbjørn Sørensen, Middelfart Kommune
|
|
14.40 – 15:10
|
Pause med kaffe/te og små lækkerier
|
|
15:10 – 15:40
|
Nyborg: Anlægsinvesteringer og energiforbedringer i kommunens bygninger
Nyborg Kommune har afsat 55 millioner kr. til investeringer i byggeri og anlæg i 2010. Pengene skal især gå til ombygninger af kommunens skoler, daginstitutioner og idrætsfaciliteter. Nyborg kommune sætter også ekstra fokus på energiforbedringer i kommunens bygninger i de kommende års budgetter. Hvilke anlægsopgaver planlægger Nyborg Kommune at sætte i gang i 2010 og 2011? Hvordan skal kommunen udvikle sig i fremtiden – og hvilke udviklingsprojekter er undervejs?
v/ Borgmester Erik Christensen, Nyborg Kommune
|
|
15:40 - 16:10
|
Ældreboliger, skoler og udvikling af Nordfyns Kommune
Nordfyns kommune er i gang med at bygge nye energirigtige ældreboliger, og i de kommende år er der planlagt institutions- og skolebyggeri. Hvilke konkrete byggerier, renoveringer og anlægsopgaver planlægger Nordfyns Kommune at sætte i gang i 2010 og 2011? Hvordan arbejder kommunen på at holde gang i hjulene i en tid med lav vækst? Og hvordan skal Nordfyns Kommune udvikle sig i fremtiden - visioner og udviklingsstrategier for byer og landdistrikter.
v/ Udviklingskonsulent Rudi Saltofte, Nordfyns Kommune
|
|
16:10 – 16:30
|
Infrastruktur på Fyn: Udbygning af motorvejsnettet – ny motorvej på Vestfyn
Den nye motorvej mod Svendborg har været undervejs længe, men med det seneste udspil fra Transportministeren er en udvidet motorvejsstrækning på Vestfyn også kommet i spil. Hvor langt er planer og projekter med de fynske motorveje? Hvilke andre større trafik-, anlægs- og infrastrukturprojekter er undervejs på Fyn? Et overblik over de kommende års investeringer.
v/ Afdelingsleder Jens Kjærgaard, Vejcenter Syddanmark
|
|
16.30 – 17:00
|
Forfriskninger og netværksmuligheder
|
|
Ret til ændringer forbeholdes.
Afholdelsessted:
First Hotel Grand
Jernbanegade 18
5000 Odense C
Din investering er:
1. deltager 2.350.-
2. deltager 2.100.-
3. deltager 1.850.-
Kommentarer fra tidligere arrangementer:
”Jeg roser alt. Korte veldisponerede indlæg. God indledning”
”Meget informativt. Godt overblik”