Danmark får op mod 100 procent mere trafik frem til 2040, hvis den nuværende udvikling fortsætter. Fra 2015 vil trængslen koste over 11 milliarder kr. på landsplan. Og samtidig vil den voksende mængde trafik give stadig større miljøbelastning.

Derfor blev Folketingets partier i januar blevet enige om, at der frem mod 2020 skal investeres massivt i Danmarks infrastruktur. Ud over de 55 milliarder, der allerede er afsat til broen over Femern Bælt og Metrocityringen i København, sikrer aftalen 94 milliarder kr. til investeringer i jernbaner, letbaner, motorveje og cykelstier over hele landet.

Men hvordan skal pengene fordeles, og er 94 milliarder nok til at sikre, at landets infrastruktur kan leve op til fremtidens udfordringer? På denne konference giver vi dig indblik i de trafikale udfordringer, vi står over for i de kommende år og et overblik over landets største infrastrukturprojekter.

Nohr-Con har sammensat en konference, hvor en række af landets eksperter giver dig svar på de allermest centrale spørgsmål om Danmarks infrastruktur. Hvilke projekter er på vej? Hvad betyder infrastrukturen for dansk erhvervsliv og økonomi? Kan trafikaftalen give job til de mange ledige hænder i bygge- og anlægsbranchen? Hvordan undgår man budgetoverskridelser, er OPP og privat finansiering vejen frem, og i hvor høj grad er der sammenhæng mellem infrastruktur og byudvikling?

Konferencens første dag giver dig det store overblik over Danmarks infrastruktur og konkrete projekter nu og i fremtiden. Dag 2 sætter fokus på infrastrukturens betydning for byudvikling og –planlægning og tager dig med på en studietur fra Ørestad til Malmøs nye byområder. Du kan deltage på begge dage, eller vælge kun at deltage en af dagene. 

Målgruppe
Offentlige og private aktører beskæftiget med anlægs- og infrastrukturprojekter og med byudvikling.
 

Dirigent:
Helge Bay, transportplanlægger fra Atkins Danmark, har en bred trafikal baggrund fra Banedanmark og rådgiverbranchen. Desuden en dyb viden om moderne kollektiv bytrafik. Er en af initiativtagerne til websiden Letbaner.dk.

PROGRAM  Dag 1: Infrastruktur og fremtidens transportkorridorer den 9. juni
08.30 - 09.00  Registrering og forfriskninger
09.00 - 09.10  Velkomst
09.10 -09.40  Investeringer i infrastruktur mod år 2020
Med trafikaftalen fra januar i år har regeringen sikret, at Danmarks infrastruktur frem mod 2020 får et markant og tiltrængt løft. Investeringsplanen indeholder forbedringer for 94 milliarder kr. med særligt fokus på en minimering af CO2-udslip og kollektiv trafik. Konkrete planer og visioner for Danmarks infrastruktur nu og i fremtiden.
v/ Kristian Pihl Lorentzen, medlem af Folketinget (V) & Trafikordfører for Venstre
09.40 - 10.05 Fremtidens transportkorridorer – er 94 milliarder nok?
For at overkomme fremtidens trængselsproblemer er det afgørende at tænke i fremtidssikrede løsninger, når det gælder infrastruktur. Er de 94 milliarder nok til at klare de trafikale udfordringer og begrænse CO2 udslippet? Hvordan kan vi fremtidssikre investeringer i store anlægsprojekter, og bliver det nødvendigt med yderligere investeringer?
v/ Professor, dr.techn., Ph.D Oli B.G. Madsen, DTU Transport
10.05 - 10.30 Ud af krisen: Flere veje – flere job?
Finanskrisen har fået beskæftigelsen i den danske byggebranche til at styrtdykke, og derfor er det afgørende at få sat gang i de store byggeprojekter og dermed skabe job til de mange ledige hænder. Hvor stor effekt vil de større og mindre projekter få for beskæftigelsen i dansk byggeri på kort og langt sigt? Og i hvor høj grad vil det smitte af på dansk erhvervsliv og dansk økonomi?
v/ Seniorøkonom Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri
10.30 - 10.50 Pause med kaffe/te
10.50 - 12.15  Danmarks største infrastrukturprojekter 2009-2029

Metrocityring i København
Metrocityringen er et af de største anlægsprojekter i Københavns historie. Projektet koster op mod 15 milliarder kr. og vil få byens kollektive trafik til at hænge langt bedre sammen, end det er tilfældet i dag. Tunnelbanen skal fra 2018 køre på en strækning på 15,5 km gennem hele byen fra Indre by, Østerbro, Nørrebro, Frederiksberg og Vesterbro med 17 underjordiske stationer. 
v/ Adm. Direktør Anne-Grethe Foss, Metroselskabet

Havnetunnel og Nordhavnsvej
I flere år har der været talt om mulighederne for en havnetunnel under Københavns Havn. I forbindelse med anlægget af den kommende Nordhavnsvej fra Lyngbyvejen til Århusgade er det mere relevant end nogensinde at tale om en havnetunnel. Status på Nordhavnsvejen og muligheder for en fremtidig havnetunnel under Københavns Havn.
v/ Trafikplanlægger Søren Elle, Københavns Kommune 


34 milliarder til forbedringer af jernbanenettet
Trafikaftalen fra januar i år indeholder en historisk forbedring af jernbanenettet. Målet er at nedbringe rejsetiden mellem landets større byer med en time. Der er afsat 24 milliarder kr. til en totaludskiftning af jernbanens signalanlæg. Det skal ske samtidig med den igangværende genopretning af skinnenettet og en opgradering af jernbanen på Sjælland og i Sønderjylland herunder en udbygning af strækningen mellem København og Ringsted til 10 milliarder.
v/ Adm. Direktør Jesper Hansen, Banedanmark

Bro over Femern Bælt
Den danske infrastruktur står over for det største løft siden de faste forbindelser over Storebælt og Øresund. Femernbroen koster op mod 40 milliarder kr. og vil give Danmark og Skandinavien en direkte tog- og motorvejskorridor til hele det industrielle Europa. Broen vil kunne give beskæftigelse til mange mennesker, og alt tyder på, at første spadestik til det enorme projekt kan blive en realitet i 2012, nu hvor loven er blevet vedtaget i Folketinget den 26. marts
v/ Managing Director Peter Lundhus, Femern Bælt A/S
12.15 - 13.15  Frokost
13.15 - 14:00 Letbaner i Århus og København
Århus skal have Danmarks første letbane på en strækning fra Århus Midtby til byområdet Lisbjerg. 1. Etape af projektet kommer til at koste op mod en milliard kr., hvortil staten yder et bidrag på 500 millioner. Letbanen vil få stor betydning for den kollektive trafik i Århus og åbner samtidig mulighed for overvejelser om letbaner i København, Odense og Aalborg. I København kan det betyde en fremtidig letbane rundt om byen ved Ring 3. Erfaringer fra Århus og muligheder i København.
v/ Afdelingsleder Ole Sørensen, Midttrafik, Letbanesekretariatet & Projektchef Trafikplan Preben Vilhof, COWI
14:00 - 14.45
Trams and infrastructural challenges
Light rail and even more tramways are forms of urban surface transport requiring their space aside of other users of roads, streets and the urban realm. 
Axel Kühn is one of Europe´s leading experts on railbound public transport and has participated in many railway and light rail projects
among others in Germany, Scandinavia and the Netherlands. Axel Kühn has also participated as consultant on the light rail project in Århus. Considerations and experiences when planning light rail. Urban infrastructural challenges you can meet in the process.        
v/ Axel Kühn, Independent Consultant
14.45 - 15.15 Pause med kaffe/te og små lækkerier
15.15 - 16.00
Finansiering: Budgetoverskridelser – og hvordan man undgår dem?
Det sker alt for ofte, at store offentlige anlægsprojekter overskrider deres budgetter. Ved årsskriftet førte det blandt andet til, at 13 vejprojekter blev sat i stå, indtil der igen var styr på udgifterne. Hvilke udfordringer og mekanismer gør det vanskeligt at risikovurdere projekterne? Hvordan kan budgetoverskridelserne helt eller delvist undgås i fremtiden? Er OPP eller andre partnerskabsmodeller vejen frem for fremtidens veje og broer? Udfordringer, erfaringer og muligheder for finansiering af infrastruktur.
v/ Partner Klaus Ahm & Senior Manager Bentt Løwe, Ernst & Young
16.00 - 16:30 Private investorer klar i kulissen
Pensionskasserne er klar til at investere milliarder af kr. i offentlige infrastrukturprojekter. De store investorer har vist interesse både for en delvis privat finansiering af Femernbroen og en havnetunnel under Københavns Havn. Hvorfor er infrastrukturprojekter interessante for en privat investor, og hvordan kan projekterne organiseres?
v/ Portfolio Manager Finn Søndergaard Petersen, atp
16.30 - 17.00 Erhvervslivets behov for infrastruktur
Netto er en af Danmarks største dagligvarekæder med næsten 400 butikker i Danmark og over 700 butikker fordelt i en række andre europæiske lande. Hvad betyder infrastruktur for en detailhandelsgigant som Netto og er behovene anderledes i vores nabolande? Hvilke behov har Netto, når det handler om transport og logistik både til lagre og butikker? Og hvilke behov har kædens kunder og leverandører? Danmarks infrastruktur set fra detailhandlens perspektiv.
v/ Administrerende direktør Claus Juel-Jensen, Netto
17.00 Opsamling og afslutning


PROGRAM  Dag 2: Infrastruktur og byudvikling, den 10. juni
08.45 - 09.00  Registrering og forfriskninger
09.00 - 09.50 Infrastruktur og regional byudvikling
Hvor stor betydning har større og mindre infrastrukturprojekter på erhvervsudvikling, bosætning og pendling i de geografiske områder den berører? Og i hvor høj grad opstår der nye by- eller erhvervsområder i forbindelse med motorveje, jernbaner og broer?
v/ Lektor Per Homann Jespersen, FLUX Center for Transportforskning, RUC
09.50 -10.25 Infrastrukturprojekters effekt på ejendomsmarkedet
Kan ny og forbedret infrastruktur påvirke ejendomsmarkedet i et område? Hvilken type infrastrukturprojekter påvirker ejendomsmarkedets forskellige sektorer? Er der fx sammenhæng mellem infrastruktur og priser, efterspørgsel og afkast på kontor, logistik, butiksejendomme? Konkrete eksempler og bud på effekten af projekter som Femernbroen, Metrocityringen og nye motorveje.
v/ Analysechef Anne Kaag Andersen & Teamleder industri og logistik Tom Nedergaard, Colliers Hans Vestergaard
10.25 - 10.50 Pause med kaffe/te
10.50 - 11.25 Øresundsregionen – Nordens nye hovedstad?
30 samarbejdspartnere fra Øresundsregionen har med støtte fra EU igangsat et analyseprojekt til 29 millioner kr. Projektet skal kortlægge områdets betydning som internationalt trafikknudepunkt og opstille mulige scenarier for byudvikling nu og i fremtiden. Hvilken betydning får Femernbælt forbindelsen fx for Øresundsregiones udvikling, og hvor stort er behovet for en Helsingør-Helsingborg forbindelse og en vej- og jernbanekorridor i Ring 5? 
v/ Udviklingschef Kristian Johnsen, Koncern regional udvikling, Region Hovedstaden
 
11.25 - 12.00  Østjysk strategi for en stærk byregion
17 østjyske kommune har i samarbejde med Miljøministeriet og Transportministeriet udarbejdet en fælles vision for Østjyllands udvikling. Visionen rummer ideer til, hvordan det østjyske område kan udvikle sig til en stæk byregion med international konkurrencedygtighed og bæredygtige elementer. Arbejdet med visionen skal munde ud i en fælles strategi for byudvikling og infrastruktur og et fremtidigt plansamarbejde.
v/ Projektchef Kristian Bransager, Cowi
12.00 - 12:45 Frokost 
12:45 - 16.15 Studietur i Øresundsregionen:
Fra København-Ørestad til Malmø-Hyllie

Øresundsbron og den direkte tog- og motorvejsforbindelse fra København til Malmø, som fulgte med broen har givet spirende byudvikling i Øresundsregionen. Mellem de to byer er nye bydele vokset op – Ørestad på Københavnersiden og Hyllie på Malmøsiden. Og samtidig har Københavns Metro givet et yderligere skub i udviklingen af Ørestad. 
På denne tur fra København-Ørestad til Malmøs nye byområder stiller vi skarpt på byudvikling i Øresundsregionen i kølvandet på investeringerne i områdets infrastruktur.
Adm. Direktør Jens Kramer Mikkelsen, By & Havn 
Sekreterare Ronny Lundkvist, Malmø Stadsbyggnadskontor
16.15 Afslutning
Ret til ændringer forbeholdes.

Sted
Hotel Skt. Petri
Krystalgade 22
1172 Copenhagen
Denmark
www.hotelsktpetri.com

Pris 
2 dage 9.995,-kr ekskl. moms pr. person, 
1½ dag 7.295,-kr ekskl. moms pr. person, 
1 dag 5.495,-kr ekskl. moms for en af dagene. Tilbud! Tilmeld 3 og betal for 2. 
I prisen indgår dokumentation, deltagerbevis, frokost samt kaffepauser og frugt i løbet af dagen.